Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Anne Messmann
    Foto: Anne Messmann
  • Fotograf: Karin Olesen
    Foto: Karin Olesen
  • Fotograf: Susanne Persson
    Foto: Susanne Persson

Atlas

: Læge-Stenfrø overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: Planten bliver indtil 80 cm høj og er i reglen ret rigt grenet foroven.

Blomsterne sidder i små svikler i bladhjørnerne, især foroven på planten. De er 5-tallige. helkronede (dvs. med sammenvoksede bægerblade hhv. kronblade); kronen er gulhvid og kun ca. 4 mm. bred og med ca. 5 mm. langt kronrør.

Bladene er spidse, spredte og med tydelige sidenerver til hovednerven. Sidenerverne er næste kornelagtigt buede.

Frugten er en 4-delelig spaltefrugt, som det er tilfældet hos medlemmer af Rubladsfamilien. De er ca. 3 mm. lange, hvidlige og med en glat, glinsende perlemorsagtig, meget hård skal. De bliver siddende længe på planten. Når planten bærer modne frugter er disse meget iøjnefaldende og ligner selv på afstand små perler.

Læge-Stenfrø
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Frank Overgaard Nielsen

Forveksling

: Den mest nærliggende forvekslingsmulighed er med Ager-Stenfrø. Dens blade ligner, men er butte og uden tydelige sidestrenge til hovestrengen; den bliver kun indtil 45 cm. høj og er i reglen ret sparsomt grenet; kronrøret er længere: 6-8 mm. og de ligeledes meget hårde frø er gråbrune og noprede.

Udbredelse

: Planten er sjælden i Danmark og optræder sandsynligvis med vigende hyppighed.
Læge-Stenfrø - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Læge-Stenfrø blomstrer juni-juli, men er mest iøjnefaldende og karakteristisk, når den står oversået med de skinnende, hvide delfrugter.

Tidsmæssig fordeling

af Læge-Stenfrø baseret på Naturbasens observationer:
Læge-Stenfrø - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Læge-Stenfrø - månedlig fordeling

Biologi

: En flerårig urt med ret kort, krybende jordstængel. Den står ofte i mindre grupper. Blomsterne bestøves af insekter og frøene, der bliver længe siddende, spredes sandsynligvis mest med døde, frøbærende plantedele, der føres bort af vinden. Frøene er formentlig langlivede og kan indgå i frøpuljer.

Det latinske slægtsnavn"Litospermum" kommer af græsk "lithos" = "sten" og "sperma" = "frø" og hentyder til de meget hårdskallede delfrugter. Betydningen af det danske slagtsnavn "Stenfrø" er helt tilsvarende.

Det latinske artsnavn "officinale" hentyder til, at den har været anvendt som lægeplante: "officin" ="værksted", "apotek".

De hårde, porcelænsagtige, hvide delfrugter blev i ældre tid brugt som lægemiddel mod nyre- og blæresten, jfr. "signaturlæren", hvor man mente, at Vorherre havde givet et vink om plantens anvendelse ved dens udseende og fremtræden.

Levested

: Planten er muligvis oprindeligt vildtvoksende mellem krat på solrige, tørre skrænter med kalkrig jordbund. Mange forekomster er dog levn fra tidligere dyrkning - eller frøpuljer, der er blevet aktiveret på den ene eller den anden måde, f.eks. gennem jordarbejder.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg, ISBN 87-02-02997-9)

Dansk Flora Signe Frederiksen, Finn N. Rasmussen og Ole Seberg (redaktion) ISBN: 87-02-03032-2

Skytte-Christiansen: Danmarks Vilde Planter 1956 ff.

De senest indberettede arter i Naturbasen: