:En to- eller flerårig, stivhåret plante med pælerod.
Den bliver indtil 60 cm. høj og er ret forgrenet.
Bladene er bredest ved basis.
Bladene er landetformede, og stænglen ender i en top sammensat af udstående, tætblomstrede svikler af blomster, der i begyndelsen er røde, men senere bliver dybt himmelblå-blåviolette. I midten af blomsten sidder der kontrasterende hvide, fløjlshårede svælgskæl.
Krumhals har tydeligt lysere blå blomster, men kan ligne vegetativt. Krumhals kan kendes vegetativt på, at bladene er bredest oven for midten, hvor de hos Læge-Oksetunge er bredest ved basis.
Udbredelse
:Planten stammer fra Sydøsteuropa og Vestasien, men er nu udbredt over det meste af Europa grundet spredning med agerbrug og trafik.
Den er almindelig på Øerne og i det nordlige Østjylland, ellers mindre almindelig.
Hvornår ses den?
:Den blomstrer juni-juli.
Tidsmæssig fordeling
af Læge-Oksetunge baseret på Naturbasens observationer:
:En to-. til flerårig urt med insektbestøvning af blomsterne. Svælgskællene spærrer delvis adgangen til kronrøret, så kun langsnablede insekter som humlebier og natsværmere kan nå honningen.
Læge-Oksetunge er en gammel lægeplante, der har været anvendt til behandling af især hoste- og lungesygdomme.
Etymologi:
Anchusa er et gammelt græsk navn for forskellige rubladede planter. Officinalis er "anvendelig som lægeplante". Det danske Oksetunge hentyder til, at de tungeformede, ru blade kan lede tanken hen på en oksetunge.
Levested
:Den ynder rå, humusfattig jord og findes f.eks. langs veje og jernbaner, i råstofgrave m.v. Den kan også vokse på lettere jord i dyrkede marker.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
