Figur 1. Ager-Snerle til venstre har små forblade midt på blomsterstilken. Hos Gærde-Snerle til højre - og andre arter i dennes slægt - er forbladene rykket op undr blomsten og dækker bægret.
:En flerårig, plante med ofte mere end meterlange nedliggende eller venstre om snoende stængler. Jorstænglen er lodret og udsender indtil 2 meter lange, vidt strygende rødder, der danner rodskud som søger op mod overfladen.
Bladene er spydformede, ret kortstilkede og med næsten lige afskåret basis.
Blomsterne er hvide, men ikke sjældent med et varieret rødligt anstrøg, tragtformede med kronbladene sammenvoksede i deres fulde længde. Hver blomst er kun åben 1 dag og fortrinsvis kun i solskin.
De 2 forblade orblade er små og butte og sidder midt på blomsterstilken. Hos Calystegia (Gærde-Snerle m.v.) er store og spidse og sidder lige under blomsten og dækker bægret.
Kapslen er 2-rummet og indeholder 1-2 store frø i hvert rum.
:Agersnerle er eneste danske art i slægten Convolvolus, som kendes fra den anden snerleslægt Calystegia (Gærde-Snerle, Have-Snerle, Strand-Snerle) på at forbladene er ganske korte og butte og sidder midt på blomsterstilken, hvor Calystegia-arterne har langt større og spidse forblade, der sidder lige under blomsten og dækker bægret.
Ellers er der ingen indlysende forvekslingsmuligheder.
Udbredelse
:Almindelig til meget almindelig i det meste af landet, mindre almindelig vest for isens hovedstilstandslinje.
Hvornår ses den?
:Den blomstrer juni-september.
Tidsmæssig fordeling
af Ager-Snerle baseret på Naturbasens observationer:
Snerle er beslægtet med slægtsnavnet Snerre fra en anden plantefamilie og hentyder til, at stænglerne "snærer" deres støtteplanter sammen.
Convolvolus er det gamle latinske navn for snerlerne og komme af convolvo=ruller sammen, omvikler. Arvensis er voksende på agre, hvad det danske artsnavn også hentyder tiol.
Levested
:Den vokser på frodig bund marker og i haver og langs veje og på ruderater m.v.. Den ynder basisk-kalkrig bund.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
