:En klatrende, næsten klorofylløs snylteplante, der efter at kimplanten er kommet i kontakt med en værtsplante, slynger sig venstre om op ad denne, og snart mister din direkte jordforbindelse ved at kimstænglen visner bort.
Stænglen er vidtstrakt, men spinkel og fågrenet og i reglen rødviolette.
Blomsterne er hvidgule og i reglen 5-tallige og med udragende støvdragere og udspærrede bægerflige. Griflen er længere end frugtknuden og støvfangene trådagtige.
Blomsterne sider i hoveder, der kun er 5-10 mm. brede.
Lyngsilke snylter i reglen på mere eller mindre surbundsplanter som Hedelyng, men også bl.a. Timian og Gul Snerre.
:Nælde-Silke har kraftigere og mere grenet stængel og i reglen 4-tallige blomster , der er lyserøde-hvidlige og sidder i 10-15 mm. brede hoveder, 5-tallige og gullige hos Lyng-Silke.
Hos Nælde-Silke er griflen højst af frugtknudens længde, hos Lyng-Silke længere end frugtknuden. Nælde-Silke har bikronens skæl oprette, hvor de er indadbøjede hos Lyng-Silke.
Nældesilke snylter typisk på næringselskende konkurrencearter som Stor Nælde og Humle m.v., men dog også andre.
Gulstænglet Silke C. campestris) har bleggule 5-tallige blomster og orangemulstængel. Den er meget sjældent indslæbt på ruderater o.l.
Udbredelse
:Sjælden i Danmark, hvor der er flest forekomster i Vestjylland og kun få forekomster på Øerne (Nordsjælland).
Hvornår ses den?
:Den blomstrer juli-agust.
Tidsmæssig fordeling
af Lyng-Silke baseret på Naturbasens observationer:
:En enårig helsnylteplante med, der overvintrer som frø. Der er lidt klorofyl i stænglen, men næppe så meget, at det har væsentlig betydning for plantens ernæring.
Nå frøene spirer, udfører kimstænglen som hos Nældesilke cirklende bevægelser, indtil den møder en passende værtplante. Lykkes det ikke i løbet af lidt tid, går den til.
Etymologi:
Slægtsnavnet Cuscuta stammer fra det arabiske plantenavn kuschut, der er navnet på en plante af silke-typen.
Silke er en oversættelse af slægtens tyske navn seide. På ældre slægten været kaldt skurv, fordi arter,der snyter i afgrøder kan danne visne pletter der.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
