Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Vilhelm Dalgaard
    Foto: Vilhelm Dalgaard
  • Fotograf: Gunner Poulsen
    Foto: Gunner Poulsen
  • Fotograf: Michael D. Clausen
    Foto: Michael D. Clausen

Atlas

: Lyng-Silke overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: En klatrende, næsten klorofylløs snylteplante, der efter at kimplanten er kommet i kontakt med en værtsplante, slynger sig venstre om op ad denne, og snart mister din direkte jordforbindelse ved at kimstænglen visner bort.

Stænglen er vidtstrakt, men spinkel og fågrenet og i reglen rødviolette.

Blomsterne er hvidgule og i reglen 5-tallige og med udragende støvdragere og udspærrede bægerflige. Griflen er længere end frugtknuden og støvfangene trådagtige.

Blomsterne sider i hoveder, der kun er 5-10 mm. brede.

Lyngsilke snylter i reglen på mere eller mindre surbundsplanter som Hedelyng, men også bl.a. Timian og Gul Snerre.

Lyng-Silke
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Andreas Boe

Forveksling

: Nælde-Silke har kraftigere og mere grenet stængel og i reglen 4-tallige blomster , der er lyserøde-hvidlige og sidder i 10-15 mm. brede hoveder, 5-tallige og gullige hos Lyng-Silke.

Hos Nælde-Silke er griflen højst af frugtknudens længde, hos Lyng-Silke længere end frugtknuden. Nælde-Silke har bikronens skæl oprette, hvor de er indadbøjede hos Lyng-Silke.

Nældesilke snylter typisk på næringselskende konkurrencearter som Stor Nælde og Humle m.v., men dog også andre.

Gulstænglet Silke C. campestris) har bleggule 5-tallige blomster og orangemulstængel. Den er meget sjældent indslæbt på ruderater o.l.

Udbredelse

: Sjælden i Danmark, hvor der er flest forekomster i Vestjylland og kun få forekomster på Øerne (Nordsjælland).
Lyng-Silke - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Den blomstrer juli-agust.

Tidsmæssig fordeling

af Lyng-Silke baseret på Naturbasens observationer:
Lyng-Silke - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Lyng-Silke - månedlig fordeling

Biologi

: En enårig helsnylteplante med, der overvintrer som frø. Der er lidt klorofyl i stænglen, men næppe så meget, at det har væsentlig betydning for plantens ernæring.

Nå frøene spirer, udfører kimstænglen som hos Nældesilke cirklende bevægelser, indtil den møder en passende værtplante. Lykkes det ikke i løbet af lidt tid, går den til.

Etymologi:

Slægtsnavnet Cuscuta stammer fra det arabiske plantenavn kuschut, der er navnet på en plante af silke-typen.

Silke er en oversættelse af slægtens tyske navn seide. På ældre slægten været kaldt skurv, fordi arter,der snyter i afgrøder kan danne visne pletter der.

Epithymus er "voksende på timian".

Levested

: Strandoverdrev, tørre enge, sure overdrev, heder.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Dansk Flora 1. udgave, Gyldendal 2006, Redaktion Signe Frederiksen, Finn N. Rasmussen og Ole Seberg. Mange forfattere. ISBN: 87-02-03032-2

Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg,ISBN 87-02-02997-9)

De senest indberettede arter i Naturbasen: