:En halvbusk (undertiden næsten en busk) med ofte klatrende vækst. De nedre dele af stænglen er forvedede og overlever vinteren, de øvre dør i reglen bort.
Nye skud fremkommer fra knopper ved grunden af stænglen og kan også fremkomme fra udløbere af jordstænglen.
De nedre blade er æg-hjerteforemede, men de øvre spydformede med små udstående flige ved grunden.
Blomsterne af den karakteristiske natskyggetype, som også genfindes hos bl.a. kartoffel. De er violette med en gul støvknapkegle og sidder i hængende, kvastformede stande. Ved grunden af kronen findes 2 grønne, hvidrandede platter.
Bærrene er aflange og røde og giftige, de indeholder solanin.
:Der er ingen oplagte forvekslingsmuligheder. Sort Natskygge og dens nærtstående søsterarter er af meget mindre vækst og helt urteagtige og enårige og har hvide eller hvidlige blomster.
Dog kan man finde Strand-Natskygge S. dulcamara var. maritima) som er tæt grenet og med kødede blade.
Udbredelse
:Almindelig til meget almindelig på egnede voksesteder i hele landet.
Hvornår ses den?
:Den blomstrer juni-juli.
Tidsmæssig fordeling
af Bittersød Natskygge var. dulcamara baseret på Naturbasens observationer:
:En flerårig plante med insektbestøvning og endozoisk spredning med fugle, der kan tåle og æder bærrene, hvorefter kernerne kommer ud med afføringen med bevaret spiringsevne.
Etymologi:
Om slægtsnavnet: se Sort Natskygge.
Dulcamara af amarus=bitter og dulcis=sød, idet barken først smager bittert, og derefter sødt, når man tygger på den. Det skyldes indholdet af solanin, som spaltes af spyttets enzymer, hvorved der frigøres sukkerarter.
Levested
:Fugtig næringsrig bund i kratskove, ellesumpe og rørskove. Den optræder også ret hyppigt som haveukrudt.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
