Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Ena Nielsen-Refs
    Foto: Ena Nielsen-Refs
  • Fotograf: Ena Nielsen-Refs
    Foto: Ena Nielsen-Refs
  • Fotograf: Ena Nielsen-Refs
    Foto: Ena Nielsen-Refs

Atlas

: Bittersød Natskygge var. dulcamara overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: En halvbusk (undertiden næsten en busk) med ofte klatrende vækst. De nedre dele af stænglen er forvedede og overlever vinteren, de øvre dør i reglen bort.

Nye skud fremkommer fra knopper ved grunden af stænglen og kan også fremkomme fra udløbere af jordstænglen.

De nedre blade er æg-hjerteforemede, men de øvre spydformede med små udstående flige ved grunden.

Blomsterne af den karakteristiske natskyggetype, som også genfindes hos bl.a. kartoffel. De er violette med en gul støvknapkegle og sidder i hængende, kvastformede stande. Ved grunden af kronen findes 2 grønne, hvidrandede platter.

Bærrene er aflange og røde og giftige, de indeholder solanin.

Bittersød Natskygge var. dulcamara
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Ena Nielsen-Refs

Forveksling

: Der er ingen oplagte forvekslingsmuligheder. Sort Natskygge og dens nærtstående søsterarter er af meget mindre vækst og helt urteagtige og enårige og har hvide eller hvidlige blomster.

Dog kan man finde Strand-Natskygge S. dulcamara var. maritima) som er tæt grenet og med kødede blade.

Udbredelse

: Almindelig til meget almindelig på egnede voksesteder i hele landet.
Bittersød Natskygge var. dulcamara - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Den blomstrer juni-juli.

Tidsmæssig fordeling

af Bittersød Natskygge var. dulcamara baseret på Naturbasens observationer:
Bittersød Natskygge var. dulcamara - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Bittersød Natskygge var. dulcamara - månedlig fordeling

Biologi

: En flerårig plante med insektbestøvning og endozoisk spredning med fugle, der kan tåle og æder bærrene, hvorefter kernerne kommer ud med afføringen med bevaret spiringsevne.

Etymologi:

Om slægtsnavnet: se Sort Natskygge.

Dulcamara af amarus=bitter og dulcis=sød, idet barken først smager bittert og derefter sødt, når man tygge rpå den. Det skyldes indholdet af solanin, som spaltes af spyttets enzymer, hvorved der frigøres sukkerarter.

Levested

: Fugtig næringsrig bund i kratskove, ellesumpe og rørskove. Den optræder også ret hyppigt som haveukrudt.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Danmarks Vilde Planter, Skytte-Christiansen, Branner og Kock 1964 ff.

Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg, ISBN 87-02-02997-9).

De senest indberettede arter i Naturbasen: