Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Yvonne Engmann
    Foto: Yvonne Engmann
  • Fotograf: Yvonne Engmann
    Foto: Yvonne Engmann
  • Fotograf: Egon Krogsgaard
    Foto: Egon Krogsgaard

Atlas

: Almindelig Gedeblad overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: En lianagtig slyngende løvfældende busk med modsatte elliptiske, helrandede blade.

Stammen kan blive indtil 7 (-10) cm. tyk og kan nå 12-15 meter til vejrs. Den slynger sig altid højre om (mod uret).

Blomsterne er store og lysegule til rødlige og med 2-3 cm. langt kronrør og tilbagebøjet 4-lappet overlæbe

Blomsterbes støtteblade er frie.

Frugterne er mørkerøde. 2-3 rummede bær.

Almindelig Gedeblad
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: jens jørgensen

Variation

: Bladene kan en sjælden gang være fjerlappede.

Forveksling

: Der er især forvekslingsmuligheder med den dyrkede Ægte Kaprifolium (Lonicera caprifolium), som ligner meget, men kendes på at blomsternes støtteblade er skålformet sammenvoksede, ikke frie.

De andre arter i slægten, f.eks. den hjemmehørende Dunet Gedeblad (som også hyppigt dyrkes), har ikke lianagtig, men helt buskagtig vækst.

Vi har kun få lianagtige vedplanter i den danske flora. Den stedsegrønne Vedbend klatrer op ad træstammerne med hæfterødder, og forskellige arter af skovranke (Klematis) træffes forvildet, men ligner slet ikke.

Udbredelse

: Den er almindelig på egnede voksesteder i hele landet.
Almindelig Gedeblad - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Den har lang blomstringstid: juli-oktober, og løvspringet er ultimo april.

Tidsmæssig fordeling

af Almindelig Gedeblad baseret på Naturbasens observationer:
Almindelig Gedeblad - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Almindelig Gedeblad - månedlig fordeling

Biologi

: En lianagtig busk, hvis blomster bestøves af langsnablede natsværmere, der kan nå ned til nektaren. De svæver kolibriagtigt foran blomsterne og sender snablen ned til bunden af kronrøret, hvor nektaren er. Blomsterne er næsten lugtløse om dagen og stærkt duftende om aftenen som en tilpasning til bestøverne. De er af uforklarlige grunde også stærkt duftende i regnvejr.

Man kan tydeligt mærke den velsmagende nektar, når man bider spidsen af kronrøret af og suger.

Spredningen foregår endozoisk med fugle, der æder bærrene.

Etymologi:

Slægtsnavnet Lonicera er efter den tyske læge og botaniker Adam Lonitzer (1528-86).

Gedeblad er en oversættelse et ældre, middelalderlatinsk navn. En alternativ foklaring er, at der hentydes til lighed med kapersplanten: "capparifolium"="kapersbladet" efter kapersbusken Capparis.

Levested

: I skov og krat både på mere næringsrig og relativ næringsfattig bund, men vel mest fremtrædende på mager bund.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Dansk Flora 1. udgave, Gyldendal 2006, Redaktion Signe Frederiksen, Finn N. Rasmussen og Ole Seberg. Mange forfattere. ISBN: 87-02-03032-2

Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg,ISBN 87-02-02997-9)

Danmarks Vilde Planter, Skytte-Christiansen, Branner og Kock 1964 ff.

Vilda och förvildade Träd och Buskar i Sverige - en fältflora. Dag Ekholm, thomas Karlsson och Ebba Werner, Lund 1991, ISBN: 91-971255-4-7.

De senest indberettede arter i Naturbasen: