:Stænglen er tornet og indtil 200 cm (-250 cm) høj. Blomsterstanden er indtil 8 cm lang, kort cylindrisk og nærmest kurvagtig. Kronen er lilla, 4-fliget og omgivet af lange, spidse højblade. Blomstringen starter i et bælte midt på blomsterstanden og bevæger sig herfra mod enderne. Blomsterstanden er omgivet af lange, spidse, trådformede støtteblade, der er lidt kortere end eller af længde med blomsterstanden og bueformet opadrettede.
Stængelbladene er lancetformede, hele, fint savtakkede, ustilkede og parvis sammenvoksede til en skål ved stænglen. Grundbladene er bredere lancetformede og større end stængelbladene.
Planten har vinterstandere, som holder sig 1-2 år og er ret iøjnefaldende.
:Slægten er ret karakteristisk. Gærde-Kartebolle kan forveksles med andre arter af slægten Kartebolle: Håret Kartebolle og Pindsvin-Kartebolle har stilkede stængelblade, som ikke danner skål, og kugleformet blomsterstand. Ægte Kartebolle ligner, men har meget kortere og næsten vinkelret udstående støtteblade i blomsterstanden. Fliget Kartebolle har også parvise stængelblade, der danner skål, men bladene er fligede, ikke helrandede, og blomsterstandens støtteblade er lancetformede og ikke trådformede.
Arter af Tidselkugle (kurvplanter) kan overfladisk ligne en hel del, men disse har altid kugleformet blomsterstand, fligede blade samt enblomstrede kurve, der sidder samlet i den kurvformede blomsterstand. Tidselkugle har ikke de iøjnefaldende tråd- eller lancetformede støtteblade, som karteboller har ved blomsterstanden.
Udbredelse
:Den er efterhånden almindelig i hele landet, hyppigst i og omkring byer, men også langs veje, i skovbryn m.v..
Hvornår ses den?
:Gærde-Kartebolle blomstrer i juli-august, men vinterstanderne kan erkendes året rundt.
Tidsmæssig fordeling
af Gærde-Kartebolle baseret på Naturbasens observationer:
:Gærde-Kartebolle er en 2-årig urt med vindslyng- og trafikspredning af frugterne, som er små nødder. Der samler sig ofte vand i skålen dannet af de forneden sammenvoksede stængelblade; det vides ikke, om det har nogen fysiologisk eller biologisk funktion.
Levested
:Ruderater (fyldpladser), vejkanter, grusgrave og baneskråninger m.v.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
