:Den bliver indtil 1,5 meter høj og har udløbere fra grunden.
Blomsterne sidder i en endestillet stand og har 5-6 mm. lang lyst Rødlilla eller hvidlig krone; de sidder i halvskærmformede stande sammensat af talrige gaffelkvaste.
Kronrøret er 4-8 mm. langt.
Bladet har indtil 12 bladafsnit og endeafsnittet er større end sideafsnittene.
:Der er jævne overgange mellem Hyldebladet og Krybende Baldrian.
Forveksling
:Det volder ikke de store vanskeligheder at adskille den fra Læge-Baldrian, som mangler udløbere, har kronrør der kun er 2,5-4 mm. langt, og blade med 11-ca. 20 afsnit, hvor endeafsnittet ligner sideafsnittene. www.fugleognatur.dk/artintro...
Hyldebladet Baldrian er opdelt i 2 ofte vanskeligt adskillelige underarter, som er forbundet med mellemformer:
Ssp. sambucifolia (Hyldebladet Baldrian): Sjældent mere end 5 par bladafsnit, glat stængel og glatte eller korthårede korthårede bladundersider, korte udløbere. www.fugleognatur.dk/artintro...
Ssp. procurrens (Krybende Baldrian) ofte mere end 5 par bladafsnit, håret stængel og langhårede bladundersider. Lange overjordiske og underjordiske udløbere. www.fugleognatur.dk/artintro...
Udbredelse
:Almindelig på egnede voksesteder i hele landet.
Hvornår ses den?
:Den blomstrer maj-juni.
Tidsmæssig fordeling
af Hyldebladet Baldrian baseret på Naturbasens observationer:
:En flerårig urt med insektbestøvning og vegetativ formering ved udløbere.
Baldrianarterne, især Læge-Baldrian, bruges til udvinding af baldrianolie, der virker beroligende. Lugten af baldrianolie skal være meget ophidsende for katte, der kan finde på at vælte sig i planterne.
Etymologi:
Valeriana af latin valeo: er kraftig, er virkningsfuld - som hentyder til planternes medicinske virkning. Baldrian er afledt af middelalderlatin.
Levested
:Bredden af grøfter, vandløb, i moser og skovsumpe.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
