:Tandfri Vårsalat bliver indtil ca. 20 cm. høj, og er typisk gaffelgrenet ca. på midten, og yderligere 1-2 gange i toppen.
Rosetbladene er overvintrende; de er afrundet-lancetformede og er ret store. Støttebladene er blomsterstanden er bredt tungeformede og ret store.
Blomsterne er blegblå med 1-2 mm bred kroner og sidder i ret tætte kvaste for enden af stænglens grene.
Blomstens bæger med bægertænder er næsten reduceret væk og ses ikke eller kun som en utydelig bægerkrave i toppen af frugten, hvilket har givet navnet planten navnet "tandfri".
Blomsten har 3 støvblade og 3 støvfang og frugten er 3-rummet med 1 frø og 2 sterile rum.
:Gaffelgreningen kan variere, men starter næsten altid ca. midt på stænglen.
Forveksling
:Tandbægret Vårsalat ligner en del, men gaffelgreningen starter sædvanligvis først 2/3-3/4 oppe af stænglen og kronen er hvidlig; rosetbladene er meget mindre, ikke overvintrende og visner ret tidligt. Stængelbladene er smalt lancetformede
Opblæst Vårsalat har stængelblade, de er tandede ved basis og frugter, der er æg-kugleformede og opblæste; deres 2 sterile rum er større end det fertile med frøet.
Udbredelse
:Hist og her til temmelig almindelig i det meste af landet, dog sjælden i Vestjylland. Planten er ofte meget ustabil i sin forekomst.
Hvornår ses den?
:Tandfri Vårsalat blomstrer maj-juni og visner ret hurtigt væk efter frugtmodningen.
Tidsmæssig fordeling
af Tandfri Vårsalat baseret på Naturbasens observationer:
:En enårig, vinterannuel urt, hvor bladrosetterne vokser frem om efteråret og overvintrer. Blomsterne bestøves af insekter.
Det latinske slægtsnavn "Valerianella" er et diminutiv og betyder "Lille Baldrian" (Valeriana" = "Baldrian". Artsnavnet "Locusta" er et gammelt navn for vårsalatarterne og betyder egentlig "græshoppe".
Levested
:Typisk åben, næringsrig sandet eller gruset bund. Men kan også mere tilfældigt findes i græsrabatter o.l.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
