:En 1-3 meter høj busk med hele, modsatte, æg-lancetformede, ret fintakkede blade.
Grenene er mere eller mindre filtede.
Bladene er 5-8 cm. lange, mørkegrønne, og med svagt hjerteformet grund og but spids. Det er tæt stjernehårede på undersiden.
De 5-tallige blomster er flødefarvede til hvide og honningholdige, ikke differentierede i golde yderblomster og frugtbare inderblomster som hos Almindelig Kvalkved.
Frugten er en stenfrugt, først rød, men ved modenhed sort.
Planten, især dens blomster og frugter, lugter og smager ubehageligt som Almindelig Kvalkved gør.
:Der er en hel del buske med æg-lancetformede blade. Men Pibe-Kvalkved kendes let på de filtede underside af de modsatte blade og den ubehagelige lugt og smag.
Den er let at kende fra Almindelig Kvalkved på bladene, som hos denne er lappede og minder om små ahorns- eller navr-blade.
Udbredelse
:Hist og her i det meste af landet øst for isens hovedsstilstandslinje. Ellers sjælden.
Den er oprindelig i Nordafrika, i Sydeuropa og det sydlige Centraleuropa.
Hvornår ses den?
:Den blomstrer maj-juni. De sorte stenfrugter ses sidst på sommeren.
Tidsmæssig fordeling
af Pibe-Kvalkved baseret på Naturbasens observationer:
i dag
Biologi
:Pibe-Kvalkved har insektbestøvning af blomsterne og endozoisk spredning ved at frugterme spises af fugle og frøene bevarer spiringsevnen efter tarmpassage.
Den er giftig for mennesker på samme måde som Almindelig Kvalkved, men ikke for fugle.
Det er uklart, hvor effektiv frøspredning er i Danmark, men den ser ud til at kunne forekomme nu og da.
Pibe-Kvalkved anvendes som podningsstamme for forskellige dyrkede arter og sorter fra slægten, og har også af den grund fået en ikke ubetydelig udbredelse som kulturlevn, spredt med haveaffald o.l.
Levested
:Den er ikke sjælden som kulturlevn og spredt med haveaffald og ser ud til også nogle gange at kunne frøsprede sig under danske forhold. - Den findes ved gamle haver, i parker og undertiden i bynære skove.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
