Artsleksikon

Vælg den art du leder efter på listen, eller find arten via søgefeltet i menuen øverst på siden.

 Beskrivelse af familien

Modsatte blade og ingen fodflige. Blomsterne er helkronede og sidder i klaseagtige kvaste, der kan danne en mere sammensat blomsterstand; de er 5-tallige og lidt uregelmæssige. Der sidder en pukkel eller spore ved grunden af kronen; den indeholder honning og opsøges af insekter. Bægret er ofte stærkt reduceret, undertiden næsten fraværende. Der er 1 eller 3 støvblade og griflen er trådformet.

Støvfanget er 3-delt. Frugtknuden er 3-rummet, men kun det ene rum indeholder et frø; de andre er ofte mere eller mindre reducerede. Nødden kan være omgivet at det blivende bæger, som vokser opkring frøet ved frugtmodningen, som så tjener som en flyveanordning (Baldrian).

Familien omfatter ca. 350 arter fordelt på ca. 8 slægter. I Danmark har vi Baldrian med 4 arter (Tvebo-, Læge-, Krybende og Hyldebladet Baldrian) samt Vårsalat med 3: Tandbægret, Tandfri og Opblæst Vårsalat. - Vårsalat har været dyrket som salatplante, og bliver det måske stadig. - Flere udenlandske arter af Baldrian og Vårsalat o.a. slægter i familien dyrkes i haver, men ingen er vistnok i stand til at naturalisere og sprede sig.

Beskrivelser skrives kollektivt af medlemmerne. Det betyder at også du kan redigere denne beskrivelse og dermed gøre den bedre.



De senest indberettede arter i Naturbasen: