:Længde: 6,5-8,5 mm fra øjnenes forrand til dækvingespidsen. Kroppen er grønlig eller blålig som følge af tæt skælklædning. Benene er normalt sorte, men arten forekommer også i en sjældnere rødbenet udgave. Benene har oftest tydelig skælklædning. Følehornene er sorte med rødlig rod, hos rødbenede dyr noget lysere.
Lårene er tandede. Følehornenes 1. led er næsten lige, 3. led er kun svagt længere end 2. led. Snuden er længere end bred. Dækvingerne har ikke opstående behåring.
:Den forveksles ofte med Phyllobius calcaratus, som også er stor og ligner i kropsformen. Den har altid røde ben, og det er derfor kun den rødbenede udgave af Nældesnudebille, som bør kunne forveksles med den. P. calcaratus adskiller sig fra denne ved at have mere buet 1. følehornsled og ved at 3. følehornsled er tydeligt længere end 2. følehornsled. Desuden lever den på løvtræer, og træffes derfor normalt ikke på samme planter som Nældesnudebille.
Phyllobius maculicornis, som altid har sorte ben, ligner også en del, men den har kortere og rødlige følehorn med tydeligt buet 1. led og kortere kølle. Den er i øvrigt mindre (4-6 mm) og har opstående dækvingebehåring.
Udbredelse
:Arten er fundet i alle landsdele og er almindelig de fleste steder. I den vestlige del af Jylland er den dog noget mere spredt forekommende.
Hvornår ses den?
:Maj-juli.
Tidsmæssig fordeling
af Nældesnudebille baseret på Naturbasens observationer:
i dag
Biologi
:Arten er primært tilknyttet Stor Nælde, men kan også leve på Almindelig Mjødurt.
Levested
:Enge, kær, skovbryn, skovlysninger, agerland og lignende.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.