:Længde: 2,3-3 mm fra øjnenes forrand til dækvingespidsen. Kroppen, benene og følehornene er sorte. Oversiden er spredt lyst behåret. Behåringen er kort og overalt nedliggende.
Følehornssvøben er 5-leddet. Alle lår er utandede. Snuden er hos hannen kortere end pronotum, hos hunnen ca. så lang som pronotum. Pronotum er bredest lidt foran roden og ca. 1/2 gang bredere end langt.
:Slægtens to andre arter, Miarus graminis og micros, kan ligne ved første øjekast. Miarus graminis adskilles let ved at have udstående behåring på pronotums sider samt opstående og lang dækvingebehåring. Desuden er pronotum bredest ved roden og baglårene har en fin tand.
Miarus micros er slankere og normalt tydeligt mindre (1,7-2,3 mm fra øjnenes forrand til dækvingespidsen). Pronotum er ca. 1/3 bredere end langt. Den har i øvrigt længere behåring end campanulae (men kortere end graminis), som er svagt opstående.
Udbredelse
:Arten er fundet i alle dele af landet og er ret almindelig.
Hvornår ses den?
:Maj-august.
Tidsmæssig fordeling
af Miarus campanulae baseret på Naturbasens observationer:
i dag
Biologi
:Den lever på arter af klokke (Campanula sp.). Den er desuden også fundet på Aks-Rapunsel. Larven lever i galler på frugtkapslerne.
Levested
:Lysåbne naturtyper med forekomst af klokke, især på overdrev.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
