:Imago er overvejende brun til olivenfarvet og delvis sort. Pronotums siderande er kraftigt fremstående og fortil forsynet med en række små torne. Bagkropsranden med orangegult-sort mønster. Længde 11- 13 mm. Nymfen er metallisk grøn, med gule eller røde partier på bagkroppen.
:Den kan især forveksles med Rødbenet bredtæge, hvis pronotum dog har endnu mere fremstående siderande, men ikke er forsynet med torne. Desuden kan den forveksles med Kustodetæge, som dog i reglen er lysere brun, og hvis pronotum har mere tornagtigt fremstående siderande.
Udbredelse
:Den er ret udbredt i de fleste landsdele, men noget lokal, og sjælden i de vestlige egne af Jylland.
Hvornår ses den?
:Den kan træffes hele året, dog normalt i dvale om vinteren.
Tidsmæssig fordeling
af Skovbredtæge baseret på Naturbasens observationer:
:Den overvintrer som imago og parrer sig i foråret. Nymfer i juli-september. Den er rovlevende og udsuger larver og mindre insekter, især på tjørn, birk, eg og andre løvtræer og buske. Der er én årlig generation.
Levested
:Den findes i krat og lysåben løvskov, hvor den som regel opholder sig i træer og buske. Også i haver og parker.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
