:Imago er overvejende rødbrun til brun, delvis næsten sort, mens pronotums siderande og to små pletter på scutellum er lyse. Længde 4-5 mm. Nymfen er mere lysebrun.
:Den kan forveksles med Gylden urtetæge, som dog har stærkt metalfarvede partier og mangler de lyse pletter på pronotum. Desuden evt. med Præstetæge, som dog har forholdsmæssigt meget større hoved.
Udbredelse
:Den er meget sjælden og sårbar, idet de tilbageværende lokaliteter er små og har stor risiko for at gro til eller blive ryddet til fordel for nyplantninger. Der er ældre fund fra Nordsjælland og Bornholm, mens den i nyere tid kun er fundet på Midtsjælland og Lolland-Falster. Den er i øvrigt ret udbredt i det sydlige Skandinavien, ofte på klippegrund, og også syd for grænsen.
Hvornår ses den?
:Den kan træffes hele året, dog normalt i dvale om vinteren.
Tidsmæssig fordeling
af Toplettet Urtetæge baseret på Naturbasens observationer:
:Den overvintrer som imago og parrer sig i foråret. Nymfer i juli-september. Den lever på maskeblomster og i særdeleshed på Lægeærenpris. Der er én årlig generation.
Levested
:Den findes på soleksponeret, lavt bevokset eller næsten nøgen morbund i løvskove, som regel under gamle bøgetræer, hvor værtsplanten Lægeærenpris vokser.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
