:Det voksne dyr har en længde på 7,4-8 mm. Kroppen er overvejende lysegrøn, ofte med gullige nuancer. Oversiden har sorte tegninger, blandt andet i form af 2 sorte pletter på midten af pronotum, midtstribe på scutellum og striber på dækvingernes årer.
Benene er overvejende grønlige med rødlige knæpartier. Følehornene er grønlige eller rødlige med mørk ydre del af 2. led samt helt mørkt 3. og 4. led
:Adelphocoris quadripunctatus og Lucernetæge (Adelphocoris lineolatus) kan måske forveksles, da begge er relativt store med lignende form og kan have to sorte pletter på pronotums midte, selvom førstnævnte normalt har 4. Oversidens tegning er dog normalt meget mindre kontrastrig og begge arter mangler de rødlige knæpartier. Derudover er tegningen anderledes. F.eks. mangler A. quadripunctatus den sorte midtstribe på scutellum og begge arter har helt grønligt hoved, i modsætning til Mermitelocerus schmidtii.
Se også Toplettet Bederoetæge (Closterotomus norwegicus), som også let kan adskilles ved ovennævnte karakterer.
Udbredelse
:Kun kendt fra Sjælland og Falster. På Sjælland er arten ret udbredt i den østlige og sydlige del.
Hvornår ses den?
:Fra sidst i maj til juli.
Tidsmæssig fordeling
af Rødknæet Blomstertæge baseret på Naturbasens observationer:
:Den lever især på Ask, men kan også findes på blandt andet Vrietorn, Elm og Hassel, samt i vegetationen under disse. Den overvintrer som æg og har en generation om året. Føden består både af plantesaft og smådyr.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
