Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Christian Rørdam
    Foto: Christian Rørdam
  • Fotograf: Vagn Christiansen
    Foto: Vagn Christiansen
  • Fotograf: Vagn Christiansen
    Foto: Vagn Christiansen

Kendetegn

: Gulstribet egetæge (Miris striatus) er en meget karakteristisk blomstertæge, og en af de mere synlige og let genkendelige arter af blomstertæger. Kropslængden for imagostadiet (det voksne insekt) er 9-12 mm, og antennerne kan være ligeså lange som kropslængden. Den gulstribet egetæge er en langstrakt art, med et forholdsvis glat exoskelet, med lup ses korte sorte hår spredt over kroppen.

Hovedet er sort, med lup ses en gullig plet ved hvert øje. Antennerne er leddelte, første led er rødbrunt men vil over tiden blive sort, andet led er gult proksimalt men vil ligeså blive sort over tid. Resterende antenneled er sorte.

Pronotum (Rygpladen i prothorax) er sort med en gul plet i midten samt to lateral rektangulære gule aftegn. Scutellum (Hos blomstertæger ses scutellum som en tydelig trekantet plade mellem vingernes basis.) er sort med to karakteristiske gule trekantede pletter bagtil.

Halvdækvingerne er sorte og længdeårene tydelige og gule. Halvdækvingespidsen (Cuneus) er orangerød, og oftest sort lateralt, men aldrig sort tippet.

Membranen er sortbrun med gule eller orangerøde åre. Benene er alle mørkbrune med variation over i det rødlige. Fod og klo er sort.

Gulstribet Egetæge
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Peder Jakobsen

Variation

: Der er en generel farvevariation i de gule aftegn, som varierer mellem gul og orangerød. Størrelsen kan variere fra omkring 9-12 mm. Aftegn på pronotum varierer i både størrelse og farve, fra en rund gul plet, til mere domminerende plamager med til tider orangerød-farvede aftegn på pronotum. Halvdækvingespidsens (Cuneus) farve kan variere fra gul til orangerød, men forekommer aldrig sort tippet.

Forveksling

: Meget karakteristisk umiskendelig art. Arten har dog fællestræk med den mindre og mere afrundede art Rhabdomiris Striatellus.

Udbredelse

: Udbredt og forholdsvis almindelig i hele landet. Samt i Europa og centralasien.
Gulstribet Egetæge - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Ultimo maj - ultimo juni.

Tidsmæssig fordeling

af Gulstribet Egetæge baseret på Naturbasens observationer:
Gulstribet Egetæge - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Gulstribet Egetæge - månedlig fordeling

Biologi

: Gulstribet egetæge er en blomstertæge og hører til insektordnen næbmundede insekter, som er en meget forskelligartet gruppe.

Gulstribet egetæge er et hemimetabolt insekt hvilket betyder, at arten har ufuldstændig forvandling. Arten har en generation om året, og overvintre som æg. Ægget bliver lagt i plantestængler eller andre plantedele. Nymfen gennemgår fem nymfestadier, og hvert nymfestadie varer ca. en uge, dette varierer alt efter levested, føde tilgængelighed, og temperatur. Vingeanlæggene ses først i tredje nymfestadie. Imagostadiet ses ultimo maj til ultimo juni, og i løbet af juli måned når de har lagt æg til næste generation dør de ud.

Arten er zoofytofag hvilket betyder at arten lever af både plantekost og dyrisk kost. Arten findes på træer og buske tidligt på sommeren. Den gulstribet egetæge træffes oftest på blomstrende hvidtjørn (Crataegus oxyacantha), men findes også på eg (Quercus), pil (Salix), el (Alnus), og andre løvtræer. Arten supplerer plantekosten med små insekter bl.a. bladlus, samt æg og larver af møl og biller. Uanset om føden er smådyr eller plantesaft anvender arten sin sugesnabel. Arten indtager føde ved først at sprøjte opløsningsvæske ind i fødeemnet vha. sugesnablen, for derefter at udsuge den flydende væske fra måltidet.

Mimicry ses hyppig blandt blomstertæger, dette ses ligeså ved denne art. Nymfe stadiet hos arten ligner til forveksling en myre, hvilket beskytter arten mod prædatorer. Det voksende insekt er ikke beskyttet af samme type mimicry, men derimod bærer imagostadiet advarsels farver i form af de gule aftegn.

Levested

: Arten mødes i skovbryn, krat, hegn og på overdrev. Gulstribet egetæge lever især på hvidtjørn (Crataegus sp.), men den kan også findes på eg (Quercus sp.), pil (Salix sp.), el (Alnus sp.), og andre løvtræer.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Bantock, Tristan & Botting, Joseph. British Bugs - an online identification guide to UK Hemiptera. Redigeret af Tristan & Botting, Joseph Bantock. u.d. www.britishbugs.org.uk...miris_striatus (senest hentet eller vist den 24. maj 2017).

Gaun, S. Blomstertæger. Redigeret af Danmarks Fauna. Årg. 81. Dansk Naturhistorisk Forening, 1974.

Skipper, L. Danmarks Blomstertæger. 2013.

Skipper, L. Danmarks Blomstertæger. u.d. www.miridae.dk/ (senest hentet eller vist den 24. maj 2017).

De senest indberettede arter i Naturbasen: