:Den kan især forveksles med Rød kåltæge, som dog i reglen er mere mørkerød og lidt større. Et sikkert kendetegn er, at exocorium (yderste afsnit af dækvingerne) er delvis sort hos ornatum, men helt rødt hos dominulus. Den kan evt. også forveksles med Ildtægen, som dog har meget længere ben og smallere pronotum.
Udbredelse
:Den var tidligere ret udbredt i det sydlige og østlige Jylland, samt på Nordsjælland, men er gået voldsomt tilbage i takt med dræning og tilgroning af de vådområder, som den var knyttet til. På Sjælland senest fundet ved Ørholm i 1925, og i Østjylland senest ved Vrads i 1971. Stadigvæk nok enkelte små bestande i Sønderjylland i skovene omkring Aabenraa, men de små poulationer synes alvorligt truet af omdrift og tilgroning. Også i vore nabolande er arten i markant tilbagegang.
Hvornår ses den?
:Den kan træffes hele året, dog normalt i dvale om vinteren.
Tidsmæssig fordeling
af Karsetæge baseret på Naturbasens observationer:
:Den overvintrer som imago og parrer sig i foråret. Nymfer i juni-juli. Den er knyttet til korsblomster, særlig Vandkarse og Engkarse, men ses også på fx Løgkarse. Der er én årlig generation.
Levested
:Den findes i moser, fugtige enge og skovlysninger i nærheden af vådområder.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
