Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Ole Martin
    Foto: Ole Martin
  • Fotograf: Mathilde Pedersen
    Foto: Mathilde Pedersen
  • Fotograf: Jeppe Lyngsø
    Foto: Jeppe Lyngsø

Kendetegn

: De voksne individer bliver mellem 17-22 mm. lange. De er aflange, mørkebrune til sorte i farven og delvis skinnende. Hovedet er relativt lille, smalt og æggeformet med to sammensatte, store, simple øjne, og en veldefineret nakke. Thorax (forkroppen) er mørkere og mere skinnende end resten af kroppen og har også to tydelige pukler på dorsalsiden (rygsiden) lige bag nakken. Arten har fuldt udviklede flyvevinger som ligger horisontalt (fladt ned langs) over abdomen (bagkroppen). Vingerne har et læderagtigt udseende og overlapper hinanden på den bagerste 2/3. Mange oprette hår dækker kroppen og vedhæng. Næbbet (munddelene) er kort og kraftigt og buer nedad og bagud. Når det ikke er i brug er det gemt i en rille mellem det forreste par ben. Det er sammensat af tre dele og indeholder fire stive, lancetformede og meget spidse skællede hår, og er desuden også dækket med stikkende hår (Figuier, L. (1868)). Arten er desuden kendt for den kraftige smerte dens bid kan forårsage. Smerten siges at være næsten lig den fra et slangebid, og den hævelse og irritation der følger af det, vil nogle gange vare i en uge (Department of Entomology).

Nymferne af arten er helt anderledes i udseende end de voksne. De er vingeløse og typisk lysere i farven grundet deres tyndere kutikula (ydre skelet). De forklæder sig ved hjælp af en klæbrig masse der udskilles fra kutikulaen. Til denne masse klæber der sig alt fra sand, fnug og stofpartikler til aske og træspåner. Forklædningen får dyret til at se tykt og deformt ud og gør i det hele taget kroppens udseende enestående. Det er også denne forklædning der har givet arten sit navn, da personatus på latin betyder efterligning. Under kostumet er insektet i sig selv typisk kun halv størrelse, af hvad det ser ud til (Figuier, L. (1868), Department of Entomology).

Skarntæge
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Ole Martin

Variation

: I nymfestadiet er variationen selvsagt meget stor, da udseendet afhænger af hvilke partikler der er blevet brugt som forklædning.

Forveksling

: Kan forveksles med arter af andre slægter af rovtæger: Ploiaria, Pygolampis, Herpactor, Coranus. Men kan genkendes ved at følehornene mod spidsen er tynde som hår og øjnene er groft facetteret (Jensen-Haarup, A.C. (1912)).

Udbredelse

: Arten er relativt sjælden i Danmark, men findes spredt i hele landet.
Skarntæge - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Året rundt.

Tidsmæssig fordeling

af Skarntæge baseret på Naturbasens observationer:
Skarntæge - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Skarntæge - månedlig fordeling

Biologi

: Skarntæger er nataktive, og tilbringer derfor dagtimerne på tørre, beskyttede steder, f.eks. bag radiatorer, under tæpper, skabe eller i væghuller. I varme sommernætter kan man se den blafre rundt i lyset. De er prædatorer (rovdyr) og lever af mindre insekter som væggelus, små fluer, edderkopper og billelarver. De dræber byttedyrene ved at gennembore dem, med deres kraftige næb. Ved biddet frigives giftigt spyt inde i byttet, hvilket fører til hjertestop og opløser det indvendige af byttet, således at byttet kan drikkes (Evangelin et al. 2014).

Deres bevægelse er langsom da de tager et skridt, og stopper lidt, tager et skridt mere og stopper. I hver bevægelse er modsatte ben i hvile, hvilket får det til at se ud som om de bevæger sig i ryk. Antennerne bevæger sig ligeledes i ryk. Ved denne bevægelsesform kan de snige sig ind på de intetanende byttedyr (Figuier, L. (1868)).

Skarntægernes udvikling er Hemimetabol (ufuldstændig forvandling). Hunnerne lægger op imod 200 æg. Æggene er ret store og brune, og lægges enkeltvis hist og her hvor dyrene færdes. De klækker efter 8-30 dage (Aarhus Universitet (2007)). Arten gennemgår 5 nymfestadier før den når voksenstadiet, hvilket betyder at der ved almindelig stuetemperatur går et års tid fra ægget klækker, til den bliver voksen. Arten har altså oftest en livscyklus på 1 år, men 2-årige livscyklusser ses også afhængig af fødetilgængeligheden og temperaturen (Getting Personal with Personatus, Scudder, 1992).

Levested

: Holder til på tørre og varme steder, i huse, på lofter og i udhuse. Den jager ofte sit bytte, hvor edderkopper spinder deres net. Når den går på, eller bliver fanget i edderkoppens spind, sørger edderkoppen for ikke at angribe den, da de frygter dens bid. De lader skarntægen gå rundt i deres net, til den dør af sult. Derfor ses arten ofte fanget, eller død i edderkoppespind (Jensen-Haarup, A.C. (1912), Figuier, L. (1868)).
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Aarhus Universitet (2007). Støvtæge. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet. Institut for Plantebeskyttelse og Skadedyr. Skadedyrlaboratoriet.

Department of Entomology, PennState College of Agricultural Science. Masked hunter. Hentet fra: ento.psu.edu...masked-hunter

Evangelin, G. et al., 2014. Venomous Saliva of Non-Haematophagous Reduviid Bugs (Heteroptera : Reduviidae ): a Review. Biolife, 2(2), pp.615626.

Figuier, L. (1868). The insect world: being a popular account of the orders of insects, together with a description of the habits and economy of some of the most interesting species. New York: D. Appleton.

Getting Personal with Personatus. Hentet fra: utahpests.usu.edu...

Jensen-Haarup, A.C. (1912). Danmarks fauna 12. Tæger. G.E.C. Gads forlag, København.

Scudder, G.G.E., 1992. The distribution and life cycle of Reduvius personatus ( L .) ( Hemiptera : Reduviidae ) in Canada. J. Entomol. Soc. Brit. Colombia, 89(December), pp.3842.

De senest indberettede arter i Naturbasen: