Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Jonas Hansen Tchikai
    Foto: Jonas Hansen Tchikai
  • Fotograf: Jonas Hansen Tchikai
    Foto: Jonas Hansen Tchikai
  • Fotograf: Ole Bidstrup
    Foto: Ole Bidstrup

Kendetegn

: Bedebladlus er små runde bladlus i kolonier på stænglen af adskillige plantearter.

Farven er matsort, men kan tone over i brun eller grøn.

Ofte er der hvide voksstriber.

Bedebladlus
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Jonas Hansen Tchikai

Variation

: Selvom Bedebladlus går på mange forskellige planter, har nogen dog nogen så specielle præferancer, at de er selvstændige underarter:

På bede og valmue er det Aphis fabae ssp fabae

På tidsel er det Aphis fabae ssp circiiacanthoidis

På burre og tallerkensmækker er det Aphis fabae ssp mordwilkoi

På Sort natskygge er det Aphis fabae ssp solanella, som nu er ophøjet til selvstændig art.Den sidder på undersiden og krøller bladene.

Alle underarter kan dog godt spise andre planter, så hvis det ikke er en af de nævnte, er det bare Bedebladlus.

Forveksling

: Bedebladlus kan forveksles med de andre sorte bladlus i Aphis-slægten.

De sidder i kolonier på stænglen, hvor andre arter kan sidde under blade, og evt. krølle dem, det gør Bedebladlus ikke.

Foderplante er vigtig, men besværliggøres af at de er ret polyfage, så spørg gerne i en tråd.

Udbredelse

: Vidt udbredt på den nordlige halvkugle, og introduceret til tropiske og subtropriske egne, hvor de udelukkende laver jomfrufødsler.
Bedebladlus - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Ses i kolonier på stænglen af diverse planter fra maj til september

Tidsmæssig fordeling

af Bedebladlus baseret på Naturbasens observationer:
Bedebladlus - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Bedebladlus - månedlig fordeling

Biologi

: Bedebladlus starter tilværelsen fra et æg på en Benved, en busk.

Hun stikker snablen i kvistene og suger planten saft. Efter et par hudskifter har hun fået vinger og er klar til at forlade sin hjemstavn.

Men før eller siden lander hun på en plante der falder i hendes smag. Og så går hun ellers i gang med at klone sig selv og føder en masse små vingeløse kopier af sig selv. Som hurtigt vokser til og selv begynder at klone sig til endnu flere bladlus, som også kloner sig.

Dyrerigets svar på babushka-dukker!

I løbet af kort tid er der en hel koloni af sorte bladlus. Og skulle pladsen blive for trang, så får nogen af de nye kloner anlæg til vinger, og kan efter et par hudskifter flyve hen til andre planter og starte en ny koloni.

Egentlig suger de slet ikke plantesaften, Der er så meget tryk på at saften selv løber op i snablen, så de skal "bare" sortere de aminosyrer fra de selv skal bruge og så lade resten løbe igennem.

Det ender som en sød dråbe, honningdug, som udskilles bagi, med et lille vrik, eller ved hjælp af et bagben.

Men disse dråber er også eftertragtede af myrer, som gennemtrawler vegetationen for at finde myrekolonier de kan "malke" for honningdug. Til gengæld yder de en form for beskyttelse.

For livet i kolonierne er ikke lutter fryd og gammen. Der er nemlig masser af andre dyr der vil have del i måltidet. Og de nøjes ikke med sukkervand.

Mariehøns og deres larver er kendt for deres hang til bladlus, og de smukke elegante svirrefluer har sneglelignende larver der uden tøven kaster sig over lusene.

De lige så elegante guldøjer får larver der ikke uden grund kaldes bladlusløver.

En stor portion snyltehvepse har også specialiseret sig i bladlus, og får lusene til at ligne små balloner.

Der er endda galmyg, som ikke gider lave galler, fordi bladlus er meget nemmere mad for de orange larver.

Bladlustæger, som er næbmundede som bladlusene, vil også heller have bladlussaft end plantesaft, og stikker snablen i siden på dem.

Foruden mejser, musvitter, gråspurve og andre insektædende fugle, som heller ikke holder sig tilbage!

Faktisk er bladlus basisfødedyr for adskillige fødekæder!

Når sommeren går på hæld sker der en ændring i fødslerne. Kloningen bliver erstattet af vingede hunner og vingede hanner, som parrer sig hvorefter hunnerne søger tilbage til benved for at lægge æg, som så overvintrer.

Levested

: Udbredt over hele landet, hvor der vokser benved, kvalved eller pibeved.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
influentialpoints. com www.influentialpoints.com...Aphis_fabae_Black_Bean_aphid

www aphidsonworldsplants info www.aphidsonworldsplants.info/...

Danmarks fauna bnd 87-88 Ole E. Heie

Fauna Entomologica Scandinavica vol 25, 1992, Ole E. Heie

De senest indberettede arter i Naturbasen: