:Arten varierer ikke det store. Det er i alt fald ikke variationer der volder evt. bestemmelser problemer. Dog kan den røde farve hos nogle individer have trang til at være mere orange.
Forveksling
:Der er på dette tidspunkt ikke nogle umiddelbare danske forvekslingsmuligheder. Både størrelsen og farven er karakteristiske for denne art.
Fyrreblodcikade (Haematoloma dorsata) der også er under spredning mod nord, kan være en forvekslingsmulighed, men den er endnu ikke fundet her i landet. Denne er specielt tilknyttet til fyr, og vil være en kandidat til den næste cikadeart der vil indvandre til Danmark. Det nordligste fund, der foreligger, er fra Hamborg.
De kendes fra hinanden ved at Fyrreblodcikade (Haematoloma dorsata) har en rød vingekant, og en tæt samt kort behåring på oversiden.
Blodcikade (Cercopis vulnerata) har en sort vingekant uden behåring. Desuden er den en smule større end fyrreblodcikaden (Haematoloma dorsata).
Udbredelse
:Arten er vidt udbredt i det centrale Europa, og optræder mere spredt mod øst. Den er også udbredt i England, og optræder på få lokaliteter i Skotland.
Hvornår ses den?
:Nymfen overvintrer i jorden, hvor den lever i "gøgespyt" ved foderplantens rødder.
Det voksne individ ses fra maj til juli i vegetationen eller på buske og træer. Den kan umiddelbart let bankes af højere vegetation eller ved at ketsje med slagnet.
Tidsmæssig fordeling
af Blodcikade baseret på Naturbasens observationer:
:Blodcikaden lever som andre skumcikader i det såkaldte "gøgespyt", der viser sig som små klatter hvidt skum. Nymfen suger plantesaft fra roden af foderplanten. Blodcikaden er ikke kræsen, hvad angår valg af foderplante, og kan leve på en lang række forskellige planter.
Levested
:Blodcikaden er endnu kun fundet i Syd- og Midtjylland, samt det Sydfynske Øhav. Den lever typisk i åbne områder med enkelte buske og træer.
Den blev første gang fundet i Danmark d. 07/06-2006 ved Frøslev mose i Sønderjylland af Palle Jørum og Viggo Mahler.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
