:En lille blomstertæge, der som voksen måler 2-3,1 mm.
Den er mere eller mindre ensfarvet brun, normalt med mere gulligt hoved. Benene og følehornenes 1. og 2. led er gullige, spidsen af 2. led og de efterfølgende led er brune eller sorte.
1. følehornsled er kortere end hovedets bredde. Oversiden er beklædt med fine lyse hår. Pronotum er tydeligt punkteret, mens dækvingerne kun er svagt punkterede. Den yderste åre på dækvingerne danner en dyb fure.
:Den eneste anden danske art, som lever på bregner er Bleg Bregnetæge (Bryocoris pteridis). Den forekommer i en langvinget og kortvinget form. Den langvingede form er væsentligt smallere og har lysere dækvinger med et mørkt parti på og omkring scutellum. Den kortvingede form har ensfarvede, mere lysebrune dækvinger. Derudover har den en tydeligt mere pæreformet krop og dækvingerne dækker ikke bagkropsspidsen. Bleg og Mørk Bregnetæge findes ofte sammen.
Deraeocoris lutescens har lignende kropsform, men farvetegningen hos denne art er mere kontrastrig.
Udbredelse
:Udbredt og almindelig i hele landet.
Hvornår ses den?
:Da den overvintrer som voksen kan den findes året rundt. Den er aktiv på værtsplanterne fra omkring april til oktober.
Tidsmæssig fordeling
af Mørk Bregnetæge baseret på Naturbasens observationer:
:Den lever på flere forskellige bregnearter, især arter af Mangeløv samt på Fjerbregne. Den overvintrer som voksen, f.eks. mellem visne blade og i barkrevner. Arten har en generation om året. Føden består af plantekost, primært friske sporer på bregneblade.
Levested
:Mere eller mindre skyggede lokaliteter i løv- og nåleskove. Kan dog også findes uden for skov, f.eks. i haver.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
