:Imago er overvejende brunlig, også på undersiden. Bagkropsranden er veludviklet, nærmest kransformet fremstående. Øjnene er stilkagtigt fremstående. Længde 6-8 mm.
:Den kan forveksles med den langt hyppigere Lille kranstæge, som dog er betydelig mindre og ikke har stilkagtigt fremstående øjne. Det har derimod den ligeledes meget sjældne Stilkøjet kranstæge, som dog også er betydelig mindre, samt mere bleg i farven.
Udbredelse
:Den er antagelig en nyindvandret art i Danmark. Et enkelt eksemplar blev fundet i opskyl ved Skagen i 1995, og siden 2003 har en etableret bestand været kendt på Bornholm. Dens udbredelse i vore nabolande er sydøstlig, men også i Sverige og Tyskland er den relativt nyindvandret og sjælden.
Hvornår ses den?
:Den kan træffes hele året, dog normalt i dvale om vinteren.
Tidsmæssig fordeling
af Stor Kranstæge baseret på Naturbasens observationer:
:Den overvintrer som imago og parrer sig i foråret. Nymfer antagelig i juni-september. Den ernærer sig på græsser, vistnok især hejre og kambunke. Der er én årlig generation.
Levested
:Den er fundet på tørre og varmeprægede biotoper med lav bevoksning.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
