Kroppen er sort med gullig tegning. Tegningen består på hovedet af en streg ved øjnenes inderrand, på pronotum af en halsring, en dråbeformet plet på midten og en mindre plet ved hver siderand, på scutellum af en hjerteformet plet og på hver dækvinge af 3 pletter, af hvilke de to forreste er aflange.
Følehornene og lårene er ensfarvede sorte eller brune. Skinnebenene er normalt helt eller delvist lyse.
:Oversidens tegning kan variere en del i udstrækning. Ofte er dækvingepletterne helt eller delvist sammenflydende.
Forveksling
:En af Danmarks større og karakteristiske blomstertæger. Dog nævnes her alligevel et par arter, der måske kan kan forveksles af den helt uerfarne.
Den slankere Fireplettet blomstertæge (Dryophilocoris flavoquadrimaculatus) har som navnet antyder kun 4 dækvingepletter. Derudover er pronotum og hovedet helt sorte.
Følgende arter kan have helt overfladisk lighed, men adskiller sig dog alle på mange punkter: Liocoris tripustulatus, Polymerus brevicornis og unifasciatus og Orthops-arterne, f.eks. kalmii.
Udbredelse
:Arten er almindelig i det meste af landet. I den vestlige del af landet er arten mere spredt forekommende.
Hvornår ses den?
:Juni-juli
Tidsmæssig fordeling
af Seksplettet Blomstertæge baseret på Naturbasens observationer:
:Den lever på halvskyggede og ret fugtige lokaliteter, hvor særligt Stor Nælde foretrækkes som værtsplante. Den kan dog også findes på flere andre planter, heriblandt Dag-Pragtstjerne og Skov-Galtetand.
Den overvintrer som æg og har en generation om året. Føden består både af plantesaft og smådyr.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
