:Længde 5-8 mm. Imago er mørkt metalblå, metalgrøn eller næsten sort. På pronotum, scutellum og vingedækker desuden nogle meget variable, lysegule til rødlige tegninger. Benene med en lys ring. Nymfen er meget mørkt metalfarvet med lyse tegninger.
:De lyse tegninger kan variere en del i farve og udstrækning, og et stort antal varianter er beskrevet og navngivet.
Forveksling
:Den kan evt. forveksles med Blå bredtæge (Zicrona caerulea), som dog er kraftigere blå og mangler lyse tegninger. Desuden evt. med Spættet tornben (Tritomegas bicolor) og Toplettet tornben (Adomerus biguttatus). Disse arters lysegule tegninger er dog noget anderledes udformet.
Udbredelse
:Den er udbredt og almindelig de fleste steder i Danmark.
Hvornår ses den?
:Den kan træffes hele året, dog normalt i dvale om vinteren.
Tidsmæssig fordeling
af Almindelig Kåltæge baseret på Naturbasens observationer:
i dag
Biologi
:Den overvintrer som imago og parrer sig i foråret. Nymfer i juni-august. Den er overvejende knyttet til korsblomster, i foråret således ofte på vinterkarse og løgkarse, men den kan også træffes på snerre. Den gør af og til skade på dyrkede korsblomster, især kål. Der er normalt én årlig generation. Af og til små nymfer af 2. generation i september, men de når næppe at udvikle sig her i landet.
Levested
:Den kan findes mange forskellige biotoper, som strandenge og skovlysninger, ofte i haver og på andre kulturprægede biotoper.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
