Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Jessica Carter
    Foto: Jessica Carter
  • Fotograf: Martin Hansen
    Foto: Martin Hansen
  • Fotograf: Harald Dühmert
    Foto: Harald Dühmert

Kendetegn

: Imago er okker-olivenfarvet til karminrød, med meget variabel tegning. Pronotums siderande er bagtil noget fremstående. Scutellum dækker næsten hele bagkroppen. Længde 9-11 mm. Nymfen er okker-olivenfarvet.
Starskjoldtæge
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Finn Krone

Variation

: Den varierer meget i farvetegningen, idet nogle eksemplarer er helt ensfarvede, mens andre er temmelig spraglede. Farvevariationen spænder over det samme spektrum som hos Græsskjoldtæge.

Forveksling

: Den kan forveksles Græsskjoldtæge, som dog har bagtil mere afrundede siderande på pronotum. Desuden er hovedets midterkøl (tylus) hos maura lidt fremstående, mens den hos testudinaria er tydeligt indsænket i forhold til sidestykkerne. Evt. kan den også forveksles med den herhjemme vistnok forsvundne Stor skjoldtæge, som dog er betydeligt større.

Udbredelse

: Den er ikke helt almindelig, men udbredt i de sydøstlige landsdele, mens den mangler i de vestlige og nordlige egne af Jylland. Dens forekomst beror på tilstedeværelsen af Star, og den er derfor gået en del tilbage i takt med opdyrkningen af vedvarende engarealer og mere rationel skovdrift. Dens tilstedeværelse er i reglen tegn på en god naturlokalitet.
Starskjoldtæge - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Den kan træffes hele året, dog normalt i dvale om vinteren.

Tidsmæssig fordeling

af Starskjoldtæge baseret på Naturbasens observationer:
Starskjoldtæge - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Starskjoldtæge - månedlig fordeling

Biologi

: Den overvintrer som imago og parrer sig i foråret. Nymfer i juli-september. Den kan leve på mange forskellige Star-arter og kan lejlighedsvis træffes på Lysesiv og forskellige græsser. Der er én årlig generation.

Levested

: Den findes ofte på ret fugtige biotoper, som skovenge og skovlysninger, men også på mere tørre steder som strandenge og overdrev.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Tolsgaard, S., 2001: Status over danske bredtæger, randtæger og ildtæger. Ent. Meddr. 69: 3-46.

Wagner, E., 1966: Wanzen oder Heteropteren. I: Pentatomorpha. Die Tierwelt Deutschlands. 54. Teil.

De senest indberettede arter i Naturbasen: