:Imago er overvejende rød, af og til dog delvis bleggrøn, med udbredte sorte tegninger. Ben og Antenner sorte. Længde 7-9 mm. Nymfen er ret mørk, med rød-bleggrøn tegning.
:Farvetegningen varierer en del, idet den røde farve kan være erstattet af bleggrøn.
Forveksling
:Den kan især forveksles med Karsetæge, som dog i reglen er mere orangerød og lidt mindre. Et sikkert kendetegn er, at exocorium (det yderste afsnit af dækvingerne) er helt rødt hos dominulus, men delvis sort hos ornatum. Den kan evt. også forveksles med Ildtægen, som dog har meget længere ben og smallere pronotum.
Udbredelse
:Den er meget sjælden i Danmark og optræder vistnok kun som en lejlighedsvis migrant fra sydøst. Den er dog også fundet meget tidligt på året, så den kan givetvis overvintre og vil måske, som følge af det varmere klima, snart kunne etablere faste bestande hos os.
Hvornår ses den?
:Den kan træffes hele året, dog normalt i dvale om vinteren.
Tidsmæssig fordeling
af Rød Kåltæge baseret på Naturbasens observationer:
i dag
Biologi
:Den overvintrer som imago og parrer sig i foråret. Nymfer i juni-august. Den er overvejende knyttet til korsblomster og længere sydpå kan den gøre skade på dyrkede afgrøder.
Levested
:Den findes på lysåbne, varme og ofte kulturprægede biotoper.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
