:Imago er overvejende lysebrun, også på undersiden. Bagkropsranden er veludviklet, nærmest kransformet fremstående. Øjnene er stilkagtigt fremstående. Længde 5-6 mm.
Variation
:Den varierer ikke ret meget.
Forveksling
:Den kan forveksles med den langt hyppigere Lille kranstæge, som dog har en mørk aftegning på undersiden af bagkroppen, men ikke stilkagtigt fremstående øjne. Det har derimod den ligeledes meget sjældne Stor kranstæge, som dog er betydeligt større, samt mørkere i farven.
Udbredelse
:Den er meget sjælden her i landet og muligvis forsvundet, idet den kun er kendt fra Marielyst Strand på Falster, hvor den blev fundet i antal i 1966 og 1967. Den er en sydøstlig art, som her i landet er ved nordgrænsen for sit udbredelsesområde.
Hvornår ses den?
:Den kan træffes hele året, dog normalt i dvale om vinteren.
Tidsmæssig fordeling
af Stilkøjet Kranstæge baseret på Naturbasens observationer:
:Den overvintrer som imago og parrer sig i foråret. Nymfer anagelig i juni-august. Den lever på forskellige urter, muligvis især blåmunke, idet den vistnok suger ved rødderne og træffes på jorden eller under bladrosetterne. Der er én årlig generation.
Levested
:Den er fundet på sparsomt bevoksede, tørre strandenge.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
