:Imago er okker-olivenfarvet til karminrød, med meget variabel tegning. Pronotums siderande er bagtil næppe fremstående. Scutellum er stort og dækker næsten hele bagkroppen. Nymfen er okker-olivenfarvet.
:Den varierer meget i farvetegningen, idet nogle eksemplarer er helt ensfarvede, mens andre er temmelig spraglede. Farvevariationen spænder over det samme spektrum som hos Starskjoldtæge.
Forveksling
:Den kan forveksles Starskjoldtæge, som dog har bagtil mere fremstående siderande på pronotum. Desuden er hovedets midterkøl (tylus) hos testudinaria tydeligt indsænket i forhold til sidestykkerne, mens den hos maura er lidt fremstående. Evt. kan den også forveksles med den herhjemme vistnok forsvundne Stor skjoldtæge, som dog er betydeligt større.
Udbredelse
:Græsskjoldtæge er fåtallig her i landet, og dens udbredelse er begrænset til de sydøstlige egne, i særdeleshed Bornholm, Lolland-Falster-Møn, Sydsjælland, Røsnæs, Langeland og Ærø. Måske er arten under en vis spredning mod nordvest.
Hvornår ses den?
:Den kan træffes hele året, dog normalt i dvale om vinteren.
Tidsmæssig fordeling
af Græsskjoldtæge baseret på Naturbasens observationer:
:Den overvintrer som imago og parrer sig i foråret. Nymfer i juli-september. Den kan leve på mange forskellige græsser og kan længere sydpå gøre skade i korn og græsafgrøder. Der er én årlig generation.
Levested
:Den findes på lysåbne, varmeprægede overdrev og strandenge.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
