Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Bent Navne
    Foto: Bent Navne
  • Fotograf: Per Andresen
    Foto: Per Andresen
  • Fotograf: Connie Sørensen
    Foto: Connie Sørensen

Kendetegn

: Almindelig Skøjteløber en ferskvandslevende næbmund, der som oftest har en længde på 8-10mm. De har ganske mørke kroppe og antenner samt et sortfarvet rygskjold (pronotum). Almindelig skøjteløber har desuden bleggule ben og et meget generelt kendetegn er sorte markeringer på indersiden af de forreste bens, som findes op til 2/3 af lårets (femur) længde, men ikke længere. Ud af deres seks ben, anvendes det forreste benpar til at fange og fastholde byttedyr. De resterende 4 ben er meget lange relativt til dyrets størrelse. Fødderne (tarserne) er dækket af små, fine og vandskyende hår, hvilket tillader Skøjteløbere at ”skøjte” på vandets overflade. Det midterste par bruges til mobilitet og fremdrift, hvor det resterende, bagerste par ben bruges som et ror til retningsbestemmelse.
Almindelig Skøjteløber
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Bent Navne

Variation

: Afhængigt af årstid og habitat har nogle individer enten lange, reducerede eller ingen vinger. Hunner har i varierende grad lyse streger på undersiden (ventralt) af bagkroppen (abdomen).

Forveksling

: Almindeligt Skøjteløber kan til en grad forveksles med alle skøjteløberarter, især da disse ofte findes i samme habitater. Blandt andet forveksles Almindelig skøjteløber med Søskøjteløberen (Aquarius paludum). Her skal man bemærke, at Søskøjteløberen er en smule større og har lange, opadvinklede pigge bagerst på bagkroppen (abdomen). Gulbrystet Skøjteløber (Gerris thorcicus) er en anden forveksningsmulighed, men kan differentieres fra Almindelig Skøjteløber ved sin gulorange plet midt på forkroppen (thorax).

Vorteskøjteløber (Gerris gibbifer) og Tandet Skøjteløber (Gerris odontogaster) har næsten samme farveprofil som Almindelig Skøjteløber. Den kan dog differentieres ved de sorte markeringer på indersiden af første benled (femur) på det forreste ben, der ved disse arter breder sig længere end 2/3 af længden. Desuden har Vorteskøjteløberen en gul plet på undersiden (ventral) af sidste segment af forkroppen (metasternum).

Udbredelse

: Almindelig Skøjteløber er kosmopolit og findes over hele verden. Arten er meget almindelig i Europa, herunder Danmark og findes i søer og vandløb landet over.
Almindelig Skøjteløber - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Almindelig Skøjteløber ses oftest i tidsrummet april til oktober, men kan ses året rundt. Den er dog svær at finde I vinterhalvåret, da den er inaktiv og skjuler sig imens den er i diapause.

Tidsmæssig fordeling

af Almindelig Skøjteløber baseret på Naturbasens observationer:
Almindelig Skøjteløber - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Almindelig Skøjteløber - månedlig fordeling

Biologi

: Almindelig Skøjteløber er rovdyr. De kan ved hjælp af hårene på benene mærke bevægelser i vandspejlet, hvorefter de med høj fart, fanger og fastholder bytte med det forreste benpar.

Almindelig Skøjteløber udviser forskellige livscyklusser afhængigt af habitatet og årstid. Populationer som findes uden for skove, har ofte en bivoltin livscyklus, hvilket vil sige, at de får afkom 2 gange årligt, i den tidlige sommer og sensommeren. Voksne individer fra sensommergenerationen går i diapause og overvintre for at kunne skabe næste års første generation. Disse individer har til at starte med korte vinger, som bliver lange efter diapausen. Generationen fra den tidlige sommer er for det meste kortvingede og kan nå at få afkom som en del af sensommergenerationen. Skovpopulationer er overvejende univoltine (en generation årligt) og får senere afkom, grundet langsommere udvikling. Størstedelen af skovpopulationerne er langvingede.

Levested

: Almindelig Skøjteløber lever udelukkende i ferskvand og findes langt oftere i søer end i damme, bække og åer, selvom den dog kan findes disse steder. Arten foretrækker desuden søer med højere vandtemperaturer og megen vegetation.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
1. Common Pondskater - Gerris lacustris. [cited 2024 28 July]; Available from: www.naturespot.org.uk...common-pondskater.
2. Gerris lacustris. [cited 2024 28 July]; Available from: aquaticbugs.com....
3. Britannica. Water Strider. 2018 [cited 2024 28 July]; Available from: www.britannica.com...water-strider.
4. Møller Andersen, N., Seasonal Polymorphism and Developmental Changes in Organs of Flight and Reproduction in Bivoltine Pondskaters (Hem. Gerridae). Insect Systematics & Evolution, 1973. 4(1): p. 1-20.
5. Aquarius paludum. [cited 2024 28 July]; Available from: www.naturespot.org.uk...aquarius-paludum.
6. Gerris thoracius. [cited 2024 28 July]; Available from: www.naturespot.org.uk...gerris-thoracisus.
7. Gerris gibbifer. [cited 2024 28 July]; Available from: aquaticbugs.com....
8. Gerris odontogaster. [cited 2024 28 July]; Available from: aquaticbugs.com....
9. Hillman, P. Common Pondskater Gerris (Gerrus) Lacustris. [cited 2024 28 July]; Available from: petehillmansnaturephotography.wordpress.com....
10. Pfenning, B., S. Gerstner, and H.J. Poethke, Alternative life histories in the water strider Gerris lacustris: time constraint on wing morph and voltinism. Entomologia Experimentalis et Applicata, 2008. 129(3): p. 235-242.
11. Vepsäläinen, K. and S. Krajewski, The life cycle and alary dimorphism of Gerris lacustris (L.) (Heteroptera, Gerridae) in Poland. Notulae Entomologicae, 1974. 54: p. 85-89.
12. Carl-Cedric Coulianos, J.Ø.a.K.A.Ø., Norwegian water buges. Distribution and ecology. (Hemiptera-Heteroptera: Gerromorpha and Nepomorpha). Norwegian Journal of Entomology, 2008. 55: p. 179-222.

De senest indberettede arter i Naturbasen: