:Imago er overvejende brunlig og delvis sort, med en lysegul til rødorange midterstribe, to lyse pletter på scutellum, samt lyse siderande på pronotum, som ikke er fremstående. Benene er meget kraftige og mørke, med en lys ring. Længde 12-15 mm. Nymfen er metallisk blågrøn med røde tegninger på bagkroppen.
:Farven, især på de lyse partier, varierer en del.
Forveksling
:Den kan næppe forveksles med andre danske bredtæger.
Udbredelse
:Den er meget sjælden og lokal, idet den kun er kendt fra ca. 10-12 lokaliteter her i landet, men flere af disse steder har faste bestande. Den synes desværre i varig tilbagegang og må betragtes som truet, også i vore nabolande, idet den antagelig stiller store krav til levestedet.
Hvornår ses den?
:Den kan træffes hele året, dog normalt i dvale om vinteren.
Tidsmæssig fordeling
af Stregtæge baseret på Naturbasens observationer:
:Den overvintrer som imago og parrer sig i foråret. Nymfer i juni-august. Den er rovlevende og udsuger larver og insekter, og færdes især på lavere vegetation. Der er én årlig generation.
Levested
:Den findes især i klitter, på heder og andre næringsfattige, lavt bevoksede områder.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.