:Imago er lysegrøn til olivenfarvet samt før overvintringen som regel udbredt rødlig på dækvingerne og pronotum. Bagkropsranden og benene er gullige. Længde 10-12 mm. Nymfen er grågrøn med rødlige tegninger, før hvert hudskifte dog næsten sort.
:Den røde farve kan variere en del og helt forsvinde, i foråret er den normalt helt grønlig.
Forveksling
:Den kan især forveksles med Grøn bredtæge, som dog i reglen er mere kraftigt grøn i farven, samt noget bredere og med yderste antenneled meget mørke. Evt. med Alm. bærtæge, som dog har helt anderledes farvede bagkropsled og antenner, samt med Enebærbredtæge og Fyrrebredtæge, som begge er bredere og har en lys plet bagest på scutellum.
Udbredelse
:Den er en relativt nyindvandret art i Danmark, hvor den første gang blev fundet på Mols i 1977. Siden har den sammen med Gyvelen bredt sig kraftigt, så den efterhånden er udbredt i alle landsdele og mange steder en af vore almindeligste bredtæger. Den er udbredt syd for grænsen, men i Skandinavien hidtil kun fundet i det sydligste Sverige.
Hvornår ses den?
:Den kan træffes hele året, dog normalt i dvale om vinteren.
Tidsmæssig fordeling
af Gyvelbredtæge baseret på Naturbasens observationer:
i dag
Biologi
:Den overvintrer som imago og parrer sig i foråret. Nymfer i juni-september. Den suger saft på Gyvel, Tornblad og lejlighedsvis på andre ærteblomster. Der er én årlig generation.
Levested
:Den findes på mange typer lysåbne lokaliteter, hvor der vokser Gyvel.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
