:Hanner af grøn sumpcikade har i voksenstadiet (imago) en kropslængde på 5,7-7mm. Hunnerne er markant større med en kropslængde på 7,5-9mm. Den grønne sumpcikade er kendetegnet ved det tofarvede brystled(pronotum), hvor det er gulligt forrest og grønt ved bagenden. Hovedet er gult med to sorte prikker ved facetøjnene. Bagkroppen er gul med mørke brunlige længdestriber i siderne (lateralt). I voksenstadiet er hunnerne kendetegnet ved lyse turkisfarvede forvinger, hvor hannernes forvinger er kendetegnet ved at være mørkt lilla.
:Farver på pronotum og hovedet kan være kraftigere eller svagere fra individ til individ. For de hanlige individer kan specielt farven på forvingen variere fra svagt lilla til helt sort.
Forveksling
:Grundet størrelsen på grøn sumpcikade, og de karakteristiske kendetegn, så burde arten ikke kunne forveksles med andre arter.
Udbredelse
:Grøn sumpcikade er vidt udbredt i store dele er verden. I Danmark er findes den i stort set alle dele af landet, hvor levestedsbetingelserne er opfyldt. Det kan her nævnes at grøn sumpcikade på den tyske rødliste er beskrevet som meget almindelig.
Hvornår ses den?
:Arten ses hyppigt fra start juni til slut september, der kan dog med lidt held findes individer helt frem til november.
Tidsmæssig fordeling
af Grøn Sumpcikade baseret på Naturbasens observationer:
:Grøn sumpcikade lever på flere forskellige planter, hvor den ernærer sig ved at suge plantesaft fra planterne ved hjælp af sin sugsnabel. Den er dermed en polyphag plantesaftsaftsuger (herbivor). Som værtsplante for grøn sumpcikade kan både nævnes lysesiv (Juncus effusus), arter af hestegræs (Holcus sp.) og mange flere.
Grøn sumpcikade kan have en eller flere generationer årligt, og ligesom mange andre arter i ordenen Hemiptera (Næbmundende insekter) har den 5 nymfestadier. Overvintringen foregår for arten i ægstadiet, hvor æggene går i diapause. Til foråret fortsætter æggene deres udvikling. Æglægningen hos grøn sumpcikade varierer mellem værtsplanter. På arter af Juncus sp. foregår æglægningen ved at hunnen indsætter sin læggebrod (ovipositor) i stænglen, hvor den laver en lang revne nedad i takt med at æggene bliver lagt. Der ses en smal brun stribe på stænglen efter æglægning.
Mange forskellige arter er prædatorer på det voksne individ, herunder både arter af edderkopper, mider og guldsmede. Dertil kan det nævnes at flere arter fra familien Mymaridae er parasitoid på æggene af grøn sumpcikade i Kina, og en enkelt art i England, det er dog uvist om dette også er tilfældet i Danmark.
Flere steder i verden anses arten som skadedyr på træer, heriblandt flere frugttræer som pære, æble og blomme. Der er i Danmark ikke beskrevet problemer med grøn sumpcikade som skadedyr.
Levested
:Grøn sumpcikade findes fortrinsvis i mose- og vådområder, men kan også findes i fugtige engområder.
Tay Eong Beok (2019) Population Ecology of Cicadella viridis (L.) and Bionomics of Graphocephala coccinea(Forster)(Honoptera Cicadellidae). A thesis submitted for the Degree of Doctor of Philosophy, University of London. URL: spiral.imperial.ac.uk...Tay-EB-1972-PhD-Thesis.pdf.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
