:Den kan især forveksles med Almindelig kanttæge, Mosekanttæge og Skovkanttæge, som dog har forholdsvis spinklere ben. Disse arter har desuden på mellembrystet en lille lap, der rager ud fra kroppen (mellem 2. og 3. ben), hvad den ikke gør hos Stictopleurus. Desuden kan den forveksles med andre Stictopleurus-arter, som vi pt. ikke har her i landet, men som er udbredt i vore nabolande.
Udbredelse
:Den er vistnok ret nyindvandret her i landet, hvor den først blev fundet i 1993 på Bornholm. Siden har den bredt sig hurtigt, især via de mange brakmarker, hvor særlig Engbrandbæger har spredt sig voldsomt. Nu er den udbredt i de fleste landsdele bortset fra de vestligste egne af Jylland.
Hvornår ses den?
:Den kan træffes hele året, dog normalt i dvale om vinteren.
Tidsmæssig fordeling
af Tørkekanttæge baseret på Naturbasens observationer:
:Den overvintrer som imago og parrer sig i foråret. Nymfer i juni-september. Den lever især på Brandbæger, muligvis på andre kurveblomster. Der er én årlig generation.
Levested
:Den findes på varmeprægede og tørre biotoper, som overdrev og råstofgrave. Af og til i antal på brakmarker. Også fundet på ruderat ved jernbane.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
