:Odderen hører til blandt landets største rovpattedyr. Hannen kan blive op til 130 cm lang og veje op til 13 kg, mens hunnen er noget mindre. Halen udgør godt 1/3 af totallængden. Odderen er tilpasset et liv i vand, med en langstrakt strømlinet krop med korte ben og svømmehud mellem tæerne. Hovedet er karakteristisk fladt med lange knurhår og med små ører, der kan lukkes når den dykker. Øjne og snude sidder højt på hovedet og den kraftige hals går næsten ud i et med kroppen. Pelsen er mørkebrun med lysere områder på hals og bryst. Pelsen består af et tæt indre lag hår, der binder luft og virker vandskyende og isolerende. samt et ydre lag dækhår, der giver en våd odder et underligt pigget udseende.
:Når odderen svømmer i vandet, kan den forveksles med mink og bæver. Mink er undslupne dyr fra minkfarme, mens bæveren kun findes omkring Klosterheden i vandløbssystemerne ved Flynder Å og Storeå.
Udbredelse
:Bestanden af odder er i fremgang efter totalfredning og brug af faunapassager og stopriste i ruser. Har gennem de seneste 20 år bredt sig til det meste af Jylland. Bestanden er i samme periode steget fra en 200 individer til ca. 1000. Resultatet af DNA-analyser i 2006 af prøver fra ekskrementerne viser nu, at der stadig findes odder i Vestsjælland. De nye fund er gjort i de vandløbssystemer hvor Vestsjællands Amt i 1995-96 fandt enkelte spor efter odder.
Hvornår ses den?
:Odderen er nataktiv, om dagen opholder den sig i en hule, under buske eller trærødder, men man kan være heldig at se den tidlig morgen elle lige efter solnedgang.
Tidsmæssig fordeling
af Odder baseret på Naturbasens observationer:
i dag
Biologi
:Odderen kan have mange huler i sit territorium, som hver for sig benyttes i forskellige perioder af året. Der kan være indgange over og under vandet. Odderen kræver meget plads, hannens territorie kan være på mere end 15 km vandløb. En hun kan nøjes med noget mindre. Odderen afmærker sit territorium med sine ekskrementer. Duften fortæller de andre oddere om det er en han eller hun. Den fortæller også om det er parringstid eller ej. Odderen får normalt 3-4 unger årligt. Fødselstidspunktet ligger ikke på nogen bestemt årstid, men de fleste unger fødes dog om foråret. Hannen og hunnen er kun sammen i parringstiden. Resten af tiden lever de hver for sig. Odderen lever mest af fisk, krebsdyr, padder, krybdyr, æg, fugle og insekter.
Levested
:Odderen foretrækker uforstyrrede vandløb eller afsides beliggende næringsrig søer og fjorde som sit levested. Karakteristisk for disse områder er, at der som regel er tæt beplantning langs bredderne i form af rørskove, overhængende gamle træer eller kratbevoksninger.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
