:Længde 58-65 cm, vingefang 90-100 cm. En letkendelig hejre med en kompakt og afrundet skikkelse, forholdsvis korte ben og kort, tyk hals. Adult har sort ryg og skulder, er grå på krop og hals og har på hovedet gråhvide kinder og sort kalot; i yngletiden har den fra nakken 2-3 lange, hvide fjer hængende ned over ryggen. Næb er sort og ben gule (rødlige i yngletiden). I flugt er vingeoversiderne grå, undersiderne skifersorte og kun det yderste af tæerne rager ud forbi halen.
Ungfugle har gråbrun overside tæt besat med hvide og gullige pletter og har grålig underside med mørke længdepletter. I løbet af vinteren bliver de mere ensfarvede på kroppen, og anlægger fra 1. sommer gradvist voksen dragt.
Er nataktiv og nemmest at få at se i skumringen. Ses desuden også om dagen når ungerne er store. Dagen tilbringes i et træ eller i en busk.
Flyver med hurtige, dybe vingeslag, med kroppen let løftet og næbbet ofte pegende nedad.
:Yngler i tætte kolonier, tit sammen med andre små hejrearter, i træer og tæt buskads eller sjældnere i rørskove, både ved fersk- og saltvandssumpe.
Æglægningen begynder normalt fra sent i april. To kuld forekommer lejlighedsvis. Normalt 3-4 æg. Begge køn ruger i 21 dage. Ungerne forlader reden efter 3-4 uger, og klatrer derefter omkring i kolonien, men flyver først efter 6 uger, og er uafhængige efter 7-8 uger.
Føde: fisk, padder, insekter.
Levested
:Moser, damme og ved kanaler med egnede redesteder. Ofte ved tætte trægrupper.
På trækket også ved åbent terræn som rismarker og laguner.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.