Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Ole Rasmussen
    Foto: Ole Rasmussen
  • Fotograf: Ole Rasmussen
    Foto: Ole Rasmussen
  • Fotograf: Ole Rasmussen
    Foto: Ole Rasmussen

Kendetegn

: Længde 55-65 cm, vingefang 88-106 cm. En mindre og meget graciøs hejre med lang, tynd hals. Er snehvid med langt, tynde, sort næb og sorte ben med gule fødder (ses bedst i flugten). I yngletiden er fødderne røde og den har lange, trådformede fjer (egretter) på ryg, bryst og skuldre og desuden to lange fjer ud fra nakken. Tøjle blågrå det meste af året, rødlig (sjældent gul eller purpur) i yngletiden.

Kønnene er ens.

Ungfugle ligner adulte i vinterdragt, dvs. de mangler de forlængede fjer..

*

Vingeslagene har rytme som mindre måges. I flugten har den hovedet trukket ind til vingeforkanten, benene stikker moderat ud, vingerne ser ud til at sidde midt på fuglen. Sølvhejre har meget længere ben, vingerne anbragt længere fremme.

Fouragerer hurtigt og åbent – og opdages derfor let, bl.a. fordi den ofte løber efter sit bytte. Søger også føde mellem græssende kvæg, hvor den med sit næsten blyantstynde næb tager insekter m.m., der kommer til syne. Men den kan også opholde sig skjult i høj vegetation. I sumpet terræn ses den ofte stå på flydende plantedele med blafrende vinger for at holde balancen.

Stemme: I flugt høres et nasalt ”ktjææ”. Ellers høres hvæsende og skrattende lyde på ynglepladserne.

Silkehejre
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Svend Ove Jensen

Forveksling

: Sølvhejre. Er også hvid, men er større, har normalt gult næb og mørke tæer.

Udbredelse

: De nærmeste yngleområder ligger i Frankrig og Ungarn. Fuglen yngler i øvrigt i det sydlige Europa samt i store dele af Afrika, Asien og Australien.
Silkehejre - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Fuglen er sjælden i DK. For 2007s vedkommende blev der indrapporteret mellem 14 og 21 forskellige individer, hvilket er lidt under middel for 2000’erne (21-26 ex.), men fortsat væsentligt over middel for 1990’erne (6-7 ex.).

Langt de fleste fugle ses i maj-juni, og i Jylland.

De fleste silkehejrer overvintrer i Middelhavslandene og i tropisk Afrika, men er i de seneste år observeret i stigende antal om vinteren i V-Europa.

Tidsmæssig fordeling

af Silkehejre baseret på Naturbasens observationer:
Silkehejre - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Silkehejre - månedlig fordeling

Biologi

: Yngler kolonivis i lavvandede søer og sumpe, ved åer og kystlaguner. Reder i tætte træer og buskadser.

Reden er en mindre, løs måtte af kviste, med meget flad skål. Ligger tit i toppen af buskadset.

Æglægningstidspunktet varierer meget, men begynder normalt sent i april. Normalt kun ét kuld.

Der lægges normalt 4 æg, begge køn ruger i 21-25 dage. Ungerne fodres af begge forældre i ca. 30 dage.

Når ungerne er blevet selvstændige strejfer de rundt i alle retninger.

Føde: fisk, insekter, padder, snegle o.l.

Levested

: Kan findes i f.eks. lavvandede søer, moser og fjorde, kanaler og deltaer. Om vinteren opholder den sig tit ved kyster.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Europas fugles reder, æg og unger v/Harrison, Gad 1977.

Fugle i felten v/Mullarney m.fl., L&R 2000.

Nordens fugle v/Génsbøl, Gyldendal 2006.

Fugleåret 2007, DOF, 2008.

De senest indberettede arter i Naturbasen: