:Længde 85-100 cm, vingefang 143-169 cm. Næsten lige så stor som Fiskehejre og tydeligt større end Silkehejren. Den største hvide hejre, og alene på størrelsen karakteristisk. Er slankt bygget med lang, tynd hals, og mundvigen ses som en sort streg ind forbi øjet. Tøjlen og øjet er gule. De lange ben samt fødderne er sortbrune. I yngletiden har den forlængede prydfjer på ryg og skulderfjer, som hænger ud over halen, men aldrig lange nakkefjer, og næbbet er gult med sort spids eller helt sort.
Uden for yngletiden mangler den prydfjer og har gult næb. Ben og tæer grønligsorte (gul bagkant i yngletiden).
Ungfugle ligner adult i vinterdragt (dvs. mangler prydfjer disse viser sig i løbet af den første vinter, hos 2k-fugle), men har gulgrønt næb, ofte med mørkere spids.
Ligner i den langsomme flugt en hvid Fiskehejre med dennes hængende bryst og lange, bagudstikkende ben, men er noget slankere og mere ranglet med endnu længere ben.
Kan ses i diverse vådområder, men også på mere tørre biotoper. Raster undertiden i træer.
Stemme: Høres sjældent uden for ynglepladsen. I kolonien udstødes et groft, hæst kraaow.
:Har hybridiseret med Fiskehejre i Holland. Hybrider har hvidgult hoved, hals og krop, hvidgrå dækfjer og undertiden svingfjer. Næb gulorange med mørk spids. Ben grålige.
Forveksling
:Kendes fra Silkehejre på størrelse, langsommere vingeslag, relativt længere ben, der i flugten går langt ud bag halen. Desuden på det gule næb, hvor silkehejren har sort næb.
Kendes fra hvid Revhejre (Egretta gularis) bl.a. på størrelse, længere ben og lige, dolkformet næb.
Udbredelse
:Silkehejren har en isoleret ynglebestand i Holland den tætteste på Danmark.
Arten har i øvrigt en vid udbredelse. I Europa yngler den (foruden i Holland) i flere lande i Mellem- og Sydøsteuropa. Derudover findes den i både Asien, Australien, Afrika samt i Nord- og Sydamerika.
Hvornår ses den?
:Overvintrer omkring Middelhavet og i Afrika. Den forlader normalt de nordlige yngleområder i sept.-nov., men i milde vintre kan den også forblive tæt på disse. Den vender normalt tilbage hertil i marts. Unge fugle, der ikke yngler, kommer også tilbage fra vinterkvartererne, men opholder sig ikke i kolonierne. De strejfer rundt og kan bl.a. komme langt nordpå.
Observationer af arten i DK er registreret året rundt, men de fleste er set i maj/juni, fordelt i alle dele af DK, men flest er observeret i Jylland.
Ang. Forekomsten i DK: Ligesom for Silkehejren markerede årtusindeskiftet for Sølvhejren en ekspansion nordpå til de danske vådområder for Sølvhejren har fremgangen endda været endnu mere tydelig. Fra et gennemsnit på 4 fugle i 1990erne er der i det nye årtusinde set 17-21 individer om året, og de to hvide arter ses nu lige hyppigt hos os. 2007 står for den største forekomst hidtil med et estimeret antal på 27-35 individer og det er også året, hvor det første yngleforsøg bliver registreret. Hen over sommeren ses 4 Sølvhejrer i Klydesøen (Amager), og to af fuglene vender i en periode konstant tilbage til det samme stykke rørskov, nogle gange med redemateriale i næbbet. 29/5 observeres et parringsforsøg, og de to fugle udviser til tider aggressiv adfærd over for de to andre Sølvhejrer, men i løbet af sommeren stopper aktiviteten omkring den mulige rede. Da der i starten af september står 7 Sølvhejrer i Klydesøen, formodes det derfor, at de tre nye fugle er kommet til udefra. Under alle omstændigheder er de 7 fugle, der ses sammen fra 1-17/9, Danmarksrekord.
Tidsmæssig fordeling
af Sølvhejre baseret på Naturbasens observationer:
:Yngler i løse kolonier med nok så spredt placerede reder i vidtstrakte rørskove nær lavvandede områder. Rederne ligger normalt mellem tagrør i områder med omkring meterdybt vand. I andre geografiske områder kan den også yngle i træer, f.eks. i mangrovesumpe.
Selve reden er en stor masse af tagrør, som hviler blandt rørene ca. 1 m over vandoverfladen. Reder i træer bygges af tyndere kviste end de store hejrearters reder.
Æglægning fra midt i april, men mange par begynder dog meget senere. Ét kuld. Normalt 3-4 æg. Begge køn ruger i 25-26 dage, ligesom begge derefter fodrer unger i ca. 42 dage.
Føde: Da arten både fouragerer i våde og ret tørre områder, spænder dens fødevalg mere vidt, end hvad der er typisk for hejrer. I vådområderne fanger den mest fisk og vandinsekter på tørre lokaliteter især små pattedyr og insekter, men også firben, fugleunger og snegle.
Levested
:Yngler ved store, lavvandede søer og moser, helst med rørskov og indslag af buske og træer.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
