Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Merete Hauge Møller
    Foto: Merete Hauge Møller
  • Fotograf: Merete Hauge Møller
    Foto: Merete Hauge Møller
  • Fotograf: Peter Nielsen
    Foto: Peter Nielsen

Kendetegn

: Sort Stork er umiskendelig sort med grønlig til violet metalglans. I flugten ses den hvide bug og hvide armhuler. Den har endvidere helt rødt næb, røde ben og rød øjenring. Juvenile er mere matte i dragten og har grågrønne ben og næb. Størrelsesmæssigt er arten en lille smule mindre end Hvid Stork, ca. 100 cm i længden og med et vingefang på 175-200 cm.
Sort Stork
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Morten DD Hansen

Forveksling

: Sort Stork kan i silhuet forvekslet med den hvide stork.

Udbredelse

: Bestanden i Danmark var på 150 par midt i 1800-tallet. I 1920erne var der ca. 20 par tilbage og i 1953 ynglede det sidste par i Tofte Skov i Lille Vildmose. Der har sidenhen kun været enkelte yngleforsøg, senest i 2005.

Det nuværende primære udbredelsesområde strækker sig fra det østlige Tyskland og i et bælte over mod Stillehavet. Fuglene overvintrer i tropisk Afrika. Der er endvidere en mindre fast population i Spanien.

Sort Stork - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Sort Stork kan ses i Danmark mellem april og september. Det er især når der strømmer varmt luft fra sydøst til Danmark at der kan trække ikke-ynglende fugle hertil. De bedste steder at se fuglene er på trækstederne i maj og august-september, især Skagen, Sydlangeland, Syddjurs og Sydfalster som det kan ses på kortet.

Tidsmæssig fordeling

af Sort Stork baseret på Naturbasens observationer:
Sort Stork - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Sort Stork - månedlig fordeling

Biologi

: På ynglepladsen placeres reden højt i trækronen i gamle bøge- eller egetræer. Fuglene er meget sky i yngleperioden. Føden findes i omkringliggende moser, kær og småsøer og består hovedsageligt af fisk, padder og insekter.

Levested

: Sort Stork yngler i store gamle og gerne fugtige løvskove uden menneskelig forstyrrelse og hvor der er nærliggende skovmoser, kær og naturligt slyngede vandløb.

Trusler

: Menneskelige forstyrrelser i yngleperioden. Fuglene opgiver deres yngleforsøg ved selv den mindste forstyrrelse. Afvanding af skovene og moderne skovdrift Omlægning af oprindelig gammel løvskov. Ægsamlere.

Bevaringstiltag

: Udlægning af store naturlige løvskove med naturlig hydrologi, uden betydelig skovdrift og uden menneskelig forstyrrelse i yngleperioden. Sådanne tiltag vil endvidere gavne biodiversiteten generelt mht. især insekter og svampe.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Mullarney m.fl. 1999: fugle i felten. L&R Fakta

Meltofte & Fjeldså (Red) 2002: Fuglene i Danmark. Gyldendal.

De senest indberettede arter i Naturbasen: