:Længde: 3-5 mm. Kendelig ved den sorte krop, med i alt 4 pletter på dækvingerne.
Følehornene er rødgule, benene er sorte med lidt lysere fødder. Pronotums for- og siderand er ofte smalt lysere. Dækvingerne har hvert 2 pletter, hvoraf den forreste er halvmåneformet med en udvidelse bagtil, og den bagerste er rund. Kun sjældent mangler den bagerste plet.
:Askemariehøne (Chilocorus renipustulatus) og Lyngmariehøne (Chilocorus bipustulatus) kan overfladisk ligne lidt, især den kun toplettede variant af Fireplettet mariehøne, men pletternes placering er anderledes, idet pletterne er placeret midt på dækvingerne hos Askemariehøne og Lyngmariehøne. I øvrigt er de bredere.
Den mørke form af Toplettet mariehøne (Adalia bipunctata) kan ligne en del, men den adskilles ved at have en hvid plet inden for hvert øje og i hvert fald smalt hvide siderande på pronotum.
Udbredelse
:Arten er kendt fra alle dele af øerne. På Bornholm er den ikke fundet efter 1900. I Jylland kun kendt fra Østjylland i nyere tid. I Sønderjylland foreligger der fund fra før 1900. På øerne er den udbredt og ret almindelig, især i den Nordøstlige del af Sjælland.
Hvornår ses den?
:Marts-oktober, men fåtallig i højsommeren.
Tidsmæssig fordeling
af Fireplettet Mariehøne baseret på Naturbasens observationer:
i dag
Biologi
:Findes på træer og buske hvor den lever af bladlus og skjoldlus.
Levested
:Findes på solåbne lokaliteter som haver, parker, overdrev, skovbryn mm.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
