Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Elsa Voldbjerg Sørensen
    Foto: Elsa Voldbjerg Sørensen
  • Fotograf: Mogens Bak
    Foto: Mogens Bak
  • Fotograf: Bent Christiansen
    Foto: Bent Christiansen

Atlas

: Hjertekarse overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: Planten har også været kaldt Hjertebladet Karse, og optræder med det navn i nogle floraer.

Hjertekarse bliver 20-40 cm. høj og har dunhåret stængel, der er stærkt forgrenet opadtil.

Bladene er smalt ægformede, fjernt tandede og med pilformet, stængelomfattende grund.

Blomsterstanden er en rigtblomstret halvskærm, der ofte er lidt kandelaberagtig.Blomsterfarven er hvid til lyst gulhvid.

Frugten er karakteristisk omvendt hjerteformet 2-frøet skulpe, d.v.s. med hjertets spids pegende opad, omtrent som en omvendt Hyrdetaskefrugt. Griflen stikker op fra hjertets spids og er iøjnefaldende stor og vedvarende.

Planten er flerårig og næsten altid bestanddannende med sin krybende jordstængel.

Hjertekarse
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Mogens Bak

Forveksling

: Den omvendt hjerteformede frugt er karakteristisk. Når frugten ikke er til stede, kan den ligne en del andre, korsblomstrede med hvidlig blomsterstand, men så maå man forlade sig på de æg-lancetformede blade med pilformet basis.

Den kan findes på samme lokaliteter som Strandkarse, men denne har større, lancetformede blade og helt anderledes formede frugter.

Udbredelse

: Hjertekarse er en indslæbt art, som første gang blev registreret i Danmark i 1886, og siden har bredt sig ret meget.

Forekomsten er ujævn og må betegnes som hist og her til temmelig almindelig. Den er f.eks. almindelig ved mange nordsjællandske kyster.

Hjertekarse - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Den blomstrer medio maj - ultimo juni.

Tidsmæssig fordeling

af Hjertekarse baseret på Naturbasens observationer:
Hjertekarse - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Hjertekarse - månedlig fordeling

Biologi

: En flerårig urt med krybende jordstængel og insektbestøvning af blomsterne. Skulperne springer ikke op, men falder af planten, når den visner, og kan spredes med vinden, og evt. også flyde.

Etymologi:

Cardaria - hjerteagtig - hentyder til skulpernes form. Draba er et græsk navn for en korsblomst og har også været brugt i forbindelse med andre arter.

Det danske navn Hjertekarse hentyder til skulpernes form, idet "karse" på dansk ofte betagner en eller anden korsblomst. (jfr. engkarse, vinterkarse o.s.v.).

Levested

: Industrikvarterer, vejrabatter, ruderater, næringspåvirkede strandbredder. På strandbredder kan den danne ret vedvarende bestande.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Dansk Flora 1. udgave, Gyldendal 2006, Redaktion Signe Frederiksen, Finn N. Rasmussen og Ole Seberg. Mange forfattere. ISBN: 87-02-03032-2

Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg,ISBN 87-02-02997-9)



Skytte-Christiansen: Danmarks Vilde Planter, Branner og Korch 1958 ff.

De senest indberettede arter i Naturbasen: