Se alle 

 Billede

  • Fotograf: Linda Kjær-Thomsen
    Foto: Linda Kjær-Thomsen

Atlas

: Rørgræs overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: En indtil 2 meter høj græs, hvis blomsterstand er en stor, bleggrøn eller rødviolet anløben top, som er 5-12 cm lang. Toppens grene er udstående under blomstringen og ellers ret sammentrængte.

Stråene er stive, rette, glatte og med 4-6 knæ. Bladene er flade, 10-18 mm brede, langt tilspidsede og ru på oversiden. Skedehinden er 4-7 mm lang, but og tandet-flosset.

Småakset er 1-blomstret, 5-7 mm langt og sidder i ret ensidigt samlede duske på ru grene. Yderavnen er ru og med 3 tydelige strenge. Inderavnen (dækbladet) er 3-4 mm lang, lidt tiltrykt håret og 5-strenget. Ved frømodningen bliver inderavnerne blanke, hårde og omslutter frøet som en skal (jfr. Det danske slægtsnavn ”Glansfrø”).

Rørgræs er næsten altid bestanddannende ved sin krybende jordstængel.

Båndgræs (Phalaris arundinacea var picta), som har brogede blade, dyrkes i haver for sit udseende - træffes ikke sjældent forvildet.

Rørgræs
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Jørgen Christiansen

Variation

: Der er betydelig variation i højden. Højest bliver planten på lidt fugtig, næringsrig bund i kanten af moser o.l.

Forveksling

: Rørgræs er den græs, der på afstand visuelt mest ligner Tagrør. Den adskilles let fra Tagrør ved at have skedehinde, hvor Tagrør har hårkrans i skedehindens sted, og ved ikke at have hår i småakset som Tagrør. Den kan i øvrigt kendes fra Tagrør på den bleggrønne eller rødviolet anløbne top, hvor Tagrørs top er meget mørkere blåviolet.

Små eksemplarer kan have en ret overfladisk lighed med Almindelig Hundegræs, men denne har kølede, langt brodspidse, stivhårede avner (kun kortspidsede og højst tiltrykt hårede hos Rørgræs), 4-5 blomstrede småaks, og i reglen tydelig trekantet top. Man kan godt blive narret af, at Almindelig Hundegræs også har but-flosset skedehinde.

Udbredelse

: Meget almindelig på Øerne og i Øst- og Sydøstjylland – ellers temmelig almindelig.
Rørgræs - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Rørgræs blomster juni-juli.

Tidsmæssig fordeling

af Rørgræs baseret på Naturbasens observationer:
Rørgræs - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Rørgræs - månedlig fordeling

Biologi

: Et flerårigt græs, der som andre græsser bestøves af vinden. Frøene spredes af vinden, med vand ved forårsoversvømmelser og evt. med dyr.

Slægtsnavnet Phalaris er det gamle græske navn på en græsart. Artsnavnet ”arundinacea” kommer af latin ”arundo” = ”rør”, og hentyder som det danske navn til den ret store overfladiske lighed med Tagrør.

Det danske slægtsnavn ”Glansfrø” hentyder til de hårde, blanke inderavner, der omslutter frøet som en skal.

Rørgræs anbringes i samme slægt, Glansfrø (som i Den Ny Nordiske Flora dog hedder ”Rørgræs”), som Kanariegræs – Phalaris canariensis. Kanariegræs forekommer hist og her forvildet fra fuglefrø og lignende. Det kan undre, da de to arter er meget visuelt forskellige, men Kanariegræs har meget lignende opbygning af blomsten og samme type frø, hvor inderavnen slutter om frøet som en hård, blank skal ved modenhed.

Levested

: Fugtig, næringsrig bund i kanten af moser, ved grøfter, på enge, forsømt agerjord, brakmarker, ruderater etc. Rørgræs kan dog godt gro ret tørt, men bliver da højst 1 meter høj.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Danmarks Vilde Planter, Skytte-Christiansen, Branner og Kock 1964 ff.

Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg, ISBN 87-02-02997-9)

Dansk Flora – Signe Frederiksen, Finn N. Rasmussen og Ole Seberg (redaktion), Signe Frederiksen har behandlet græsfamilien, Gyldendal 2006,ISBN 87-02-03032-2.

C.E. Hubbard: Grasses, Penguin Books 1992 (og senere udgaver, intet ISBN-nummer.)

De senest indberettede arter i Naturbasen: