:Flerårig klorofylløs snylteplante uden grønne blade (dog rudimenter af blade) med tyk, grenet jordstængel. Den har blege til kødfarvede klorofylløse blomsterskud, der er indtil 20 cm. høje og har nogle få skælagtige blade forneden. Den står næsten altid i grupper.
Jordstænglen er beklædt med blege, skælformede blade, der sidder korsvis modsat i 4 rækker, samt birødder, der udfører snyltefunktionen.
Blomsterskuddene har en tæt klase af vellugtende, ensidigt vendte nikkende blomster, som hver omgives af et rødligt højblad. Bægret er klokkeformet, firetandet og kirtelhåret. Kronen er tolæbet med udelt rød overlæbe og trefliget hvid underlæbe.
:Skælrod snylter på en række løvtræer, men har en vis forkærlighed for Hassel.
Det ser ikke ud til, at den gør værtplanten nogen skade.
Den blomstrer i april-maj. Blomsterskuddene visner ret hurtigt efter frømodningen.
Fra jordstænglen udgår birødder, der lægger sig op ad værtplantens rødder og sender sugeorganer ind i dem.
Den tykke jordstængel indeholder kamre beklædt med kirtelhår og forbundet til omverdenen. Nogle har tidligere foreslået, at kamrene var en slags insektfælder, og at planten så også var "kødædende", men funktionen er at tjene som fordampningsorganer, idet de underjordiske dele af planten har svært ved at komme af med vand, som andre højere planter især fordamper over bladfladen.
Kun de blegt kødrøde indtil 20 cm. høje oprette blomsterskud når over jordoverfladen. Planten bliver sort ved tørring.
Planten blomstrer ikke hvert år, men kan godt overleve underjordisk et eller flere år.
Frøene er små og kan føres langt med vinden. De spirer kun, når de er tæt ved en værtplante.
Det latinske slægtsnavn "Lathraéa" kommer af græsk "lathraos" - "skjult" og hentyder til plantens i vid udstrækning skjulte levevis; artsnavnet "squmaria" kommer af "sqama"="skæl", altså "den skælklædte" og hentyder til den (af rudimentære blade) skælklædte jordstængel.
Det danske slægts- og artsnavn "Skælrod" er misvisende, da det er jordstænglen og ikke rødderne, der er skælklædte af rudimentære blade.
Levested
:Frugtbare løvskove, parker og hegn, gamle haver etc., ofte sammen med hassel, men også andre løvtræer som lind, eg etc.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
