:Der er betydelig variation i bladgrundens form hos de stilkede rosetblade, men den er aldrig kileformet som hos Engelsk Kokleare.
Forveksling
:Dansk Kokleare er spinklere og har spydformede til 5-kantede rosetblade; desuden har Dansk Kokleare stilkede stængelblade.
Engelsk Kokleare har rosetblade med kileformet grund og lidt større, ca. 6 mm. lange kronblade.
Udbredelse
:Almindelig ved de danske kyster. Et typisk voksested er strandenge og stenede strande uden for stærk bølgepåvirkning.
Hvornår ses den?
:Læge-Kokleare blomstrer maj-juni.
Tidsmæssig fordeling
af Læge-Kokleare baseret på Naturbasens observationer:
i dag
Biologi
:En 2-flerårig urt, hvis blomster bestøves af nektar- og pollensamlende insekter. Frøene spredes med vand.
Læge-Kokleare er som de andre arter i slægten C-vitaminrig og har været brugt som C-vitaminkilde af søfolk på langfart. Den har også været kaldt "skørbugsurt" af samme grund.
Den har en pikant, bitter smag og kan gøre sig godt i salater.
Det latinske slægtsnavn "Cochleária" kommer af latin: "cochlear"="ske" og hentyder til de nærmest fladt skeformede grundblade hos Læge-Kokleare.
Det latinske artsnavn "officinalis" betyder "brugt som lægeplante"
og kommer af latin:"officina" = "værksted", "apotek" (d.v.s. værksted, hvor man tilbereder lægemidler).
Det danske artsnavn "Læge-" sigter til dens anvendelse som middel mod skørbug (C-vitaminmangel) som ofte var et problem på skibe på langfart i gamle dage).
Levested
:Læge-Kokleare er saltelskende og almindelig ved kysterne. Den er vistnok ikke endnu begyndt at optræde som motorvejsplante (saltning!).
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
