:Stænglen er trådfin til kraftig, krybende eller opstigende, noget uregelmæssigt grenet; der er få og ensartede pseudoparafyllier (reducerede blade ved stængelforgreninger).
Bladene har betydelig tendens til at være ensidigt krummede; de er helrandede eller fint takkede foroven; de er langt tilspidsede; der er ingen eller en meget kort dobbeltnerve; cellerne er 6-8 x 50-80 my og bladvingecellerne er tykvæggede, uregelmæssigt rektangulære, gulbrune og ofte lidt hyaline.
Sporehuse er almindelige, de er nikkende, krumme og cylindriske.
:Bestemmelsen er ikke helt let; men kan gennemføres med en god lup eller stereomikroskop.
Jysk Cypresmos, Hypnum jutlandicum, ligner, men er udpræget regelmæssigt fjergrenet, har 40-50 my lange celler, og er i reglen mere spinkel.
I slægtsnøglen skal man kigge efter, om der er hyaloderm, der er er ydre lag på stænglen af blege, lidt oppustede mere eller mindre hyaline celler; Almindelig Cypresmos har ikke hyaloderm, og pseudoparafyllierne (reducerede blade ved stængelforgreninger) er talrige og forskelligartede eller ret få og ensartede: Almindelig Cypresmos´es har dem få og ensartede.
Er mosset udpræget regelmæssigt fjergrenet får man Jysk Cypresmos, som også er ganske almindelig - især i nåleskov og på heder.
For en uøvede er der mange andre forvekslingsmuligheder blandt sidefrugtede mosser, men er man kommet frem til cypresmos, kan man anvende de nævnte karakterer.
:Cypresmosslægten er tvebo, d.v.s. med særskilte han- og hunplanter. Men sporehuse er almindelige hos Almindelig Cypresmos, fordi kønnene ofte findes i nærheden af hinanden.
Ellers den sædvanlige mosbiologi med generationsskifte mellem 2n generationen (sporehus og sporehusstilk) og n-generationen (den grønne mosplante)
Levested
:På, jord, sten, træ, træstammer o.s.v. i og uden for skov.
Gert Sten Mogensen og Irina Goldberg: Danske og latinske navne for Tørvemosser, Sortmosser og Bladmosser, der forekommer i Danmark. Ver. 4. 29.12.2005.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
