Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Knud  Knudsen
    Foto: Knud Knudsen
  • Fotograf: Knud  Knudsen
    Foto: Knud Knudsen
  • Fotograf: Knud  Knudsen
    Foto: Knud Knudsen

 Figur

Kendetegn

: Fjer-Kammos er en af vore smukkeste og lettest genkendelige mosser.

Mosset bliver 5-7 cm højt. Stænglen er meget regelmæssigt fjergrenet. Grenene sidder i ét plan, helt eller næsten parvis og er lige lange, bortset fra mod spidsen, hvor de hurtigt bliver kortere. Ved grunden af grenene sidder en del pseudoparafylier (ufuldstændigt udviklede blade). Bladene er ensidigt vendte og seglkrummede og længdefoldede. Bladnerve er fraværende - eller der kan være en helt kort dobbeltnerve.

Bladvingecellerne er få, korte og hyaline (blege, helt eller næsten klorofylløse).

Det er sjældent sporehuse er til stede under danske forhold; sporehusstilken er rød og 4-5 cm. lang. Sporehusene er krumme og cylindriske og med kegleformet låg; de modner om foråret. Fjer-Kammos er plerokarp ("sidefrugtet") d.v.s. sporehuse udgår fra sideskud på stænglen.

Fjer-Kammos vokser i gulgrønne puder (ofte med et bronzeagtigt skær), men danner normalt ikke meget store bevoksninger.

Fjer-Kammos
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Birgit Knudsen

Forveksling

: Fjer-Kammos kan ikke rigtig forveksles med andre arter.

Udbredelse

: Fjer-Kammos forekommer hist og her til temmeligt almindeligt i Vestjylland og Nordsjælland - og er ellers sjælden. Den er formentlig under udbredelse.
Fjer-Kammos - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Arten ses året rundt, når der ikke er sne og man kan finde den. Den er ofte lettest at spotte om foråret.

Tidsmæssig fordeling

af Fjer-Kammos baseret på Naturbasens observationer:
Fjer-Kammos - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Fjer-Kammos - månedlig fordeling

Biologi

: Fjer-Kammos og andre mosser har generationsskifte mellem N-generation (1 sæt kromosomer): den grønne mosplante og 2N-generation (2 sæt kromosomer): sporhusstilk og sporehus, der indeholder sporer dannet ved reduktionsdeling og med N kromosomer.

Sporehuse er ret sjældne, men der kan formentlig ske vegetativ formering med afbrækkede skudspidser mv.

Levested

: Mosset er knyttet til sandet jord på mager bund i nåleskove - og er formentlig først kommet til Danmark med udbredelsen af nåleplantninger for 100-120 år siden. Den er dog ikke ensidigt knyttet til nåleskov. I Vestskoven vest for København, en ung skov, er den fundet i småbestande i ung egeskov - vel fordi de økologiske forhold rent forbigående passer arten.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Den danske mosflora I: Bladmosser. 1976 Gyldendal. Mange forfattere. ISBN: 87-01-20371-6

Gert Sten Mogensen og Irina Goldberg: Danske og latinske navne for Tørvemosser, Sortmosser og Bladmosser, der forekommer i Danmark. Ver. 4. 29.12.2005.

www.botaniskmuseum.dk...danmos4.pdf

MOSSOR - En fälthandbok. Tomas Hallingbäck og Ingmar Holmåsen. Interpublishing. Stockholm, 4. oplag år 2000. ISBN 91-86448-11-0.

De senest indberettede arter i Naturbasen: