:Fjer-Kammos er en af vore smukkeste og lettest genkendelige mosser.
Mosset bliver 5-7 cm højt. Stænglen er meget regelmæssigt fjergrenet. Grenene sidder i ét plan, helt eller næsten parvis og er lige lange, bortset fra mod spidsen, hvor de hurtigt bliver kortere. Ved grunden af grenene sidder en del pseudoparafylier (ufuldstændigt udviklede blade). Bladene er ensidigt vendte og seglkrummede og længdefoldede. Bladnerve er fraværende - eller der kan være en helt kort dobbeltnerve.
Bladvingecellerne er få, korte og hyaline (blege, helt eller næsten klorofylløse).
Det er sjældent sporehuse er til stede under danske forhold; sporehusstilken er rød og 4-5 cm. lang. Sporehusene er krumme og cylindriske og med kegleformet låg; de modner om foråret. Fjer-Kammos er plerokarp ("sidefrugtet") d.v.s. sporehuse udgår fra sideskud på stænglen.
Fjer-Kammos vokser i gulgrønne puder (ofte med et bronzeagtigt skær), men danner normalt ikke meget store bevoksninger.
:Fjer-Kammos kan ikke rigtig forveksles med andre arter.
Udbredelse
:Fjer-Kammos forekommer hist og her til temmeligt almindeligt i Vestjylland og Nordsjælland - og er ellers sjælden. Den er formentlig under udbredelse.
Hvornår ses den?
:Arten ses året rundt, når der ikke er sne og man kan finde den. Den er ofte lettest at spotte om foråret.
Tidsmæssig fordeling
af Fjer-Kammos baseret på Naturbasens observationer:
i dag
Biologi
:Fjer-Kammos og andre mosser har generationsskifte mellem N-generation (1 sæt kromosomer): den grønne mosplante og 2N-generation (2 sæt kromosomer): sporhusstilk og sporehus, der indeholder sporer dannet ved reduktionsdeling og med N kromosomer.
Sporehuse er ret sjældne, men der kan formentlig ske vegetativ formering med afbrækkede skudspidser mv.
Levested
:Mosset er knyttet til sandet jord på mager bund i nåleskove - og er formentlig først kommet til Danmark med udbredelsen af nåleplantninger for 100-120 år siden. Den er dog ikke ensidigt knyttet til nåleskov. I Vestskoven vest for København, en ung skov, er den fundet i småbestande i ung egeskov - vel fordi de økologiske forhold rent forbigående passer arten.
Den danske mosflora I: Bladmosser. 1976 Gyldendal. Mange forfattere. ISBN: 87-01-20371-6
Gert Sten Mogensen og Irina Goldberg: Danske og latinske navne for Tørvemosser, Sortmosser og Bladmosser, der forekommer i Danmark. Ver. 4. 29.12.2005.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
