:Kraftigt tueformet og med indtil 1 meter høje skud. Den har som bl.a. Lyse-Siv og Knop-Siv et støtteblad til blomsterstanden, der overfladisk ser ud til at være en stængelforlængelse, så blomsterstanden tilsyneladende bliver sidestillet.
Skuddene er ret stive, men dog slet ikke stikkende. Farven er blågrå, og stængelmarven er på karakteristisk vis afbrudt, så den findes som skillevægge med tomrum imellem.
Blomsterstanden er 4-8 cm lang, rigt grenet og ret åben. De 6 blosterblade er lidt forskellige, idet de 3 ydre er 20-25 % længere end de indre og indtil 4 mm lange, lancetformede og spidse. Kapslen er indtil 4 mm og glinsende mørkebrun; den stikker lidt op over blosterbladene.
:Både Knop-Siv og især Lyse-Siv er også kraftig tueformede og kan være ret blågrå i farven. Men Blågrå Siv kendes let fra disse på den tydelig kamrede stængelmarv, som er sammenhængende hos de 2 nævnte. Se illustrationsfotoet, hvor forskellen mellem Blågrå Siv og Lyse-Siv fremtræder tydeligt.
Udbredelse
:Sjælden i Vestjylland – ellers hist og her.
Hvornår ses den?
:Blågrå Siv blomstrer juli-august, men er ofte næsten stedsegrøn og kan spottes det meste af året.
Tidsmæssig fordeling
af Blågrå Siv baseret på Naturbasens observationer:
:Flerårig, tueformet urt, hvis blomster bestøves ved vindens hjælp. Frøene spredes ved bl.a. vindslyngspredning, men er klæbrige som fugtige og kan let hænge ved fugles fjerdragt og dyrs pels og spredes via dem. En del tyder på, at frøene er langlivede og indgår i frøpuljer.
Blågrå Siv kan spire frem på blottet, lidt fugtig lerjord ved nygravede søer, vejarbejder etc.
”Juncus” er den gamle latinske betegnelse for Siv. Det latinske artsnavn ”inflexus” betyder ”stiv”, ”ubøjelig”.
”Siv” er et gammelt dansk navn, som – fejlagtigt – ofte bruges for Tagrør og i flæng for tagrøragtige sumpplanter. Det danske artsnavn ”Blågrå” hentyder til skuddenes farve.
Levested
:Fugtig, kalkholdig lerbund, tit hvor der er lidt vældpåvirkning, f.eks. ved kystskrænter, men også inde i landet.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
