:10-30 cm. høj, spinkel, næsten glat plante, som ofte har lange udstående grene fra de nedre bladpar. Bladene er parvis modsatte; de nedre er små og helrandede, de øvre større og de øverste i reglen fligede.
Kronen er tofarvet, idet underlæben er nærmest æggegul og de øvrige af blomsten lyst hvidgul.
:Kronen kan meget sjældent være rød. Spinkle planter og kummerformer er ofte helt eller næsten ugrenede.
Forveksling
:Almindelig Kohvede ligner meget Skov-Kohvede, men denne har ensfarvet mørkegul krone og er fågrenet. De øvrige kohveder (bortset fra Almindelig- og Skov-Kohvede) har iøjnefaldende farvede højblade foroven i blomsterstanden.
Udbredelse
:Almindelig, dog mindre hyppig i morænejordsegne, hvor den fortrinsvis findes på områder med morbund i skove.
Hvornår ses den?
:Blomstrer juni-august.
Tidsmæssig fordeling
af Almindelig Kohvede baseret på Naturbasens observationer:
:Enårig halvsnylter hvis blomster bestøves af insekter. Kimroden spirer om efteråret, og først næste år kommer kimbladene, som er store og tungeformede, frem. Frøene er store og "kornagtige". Myrespredning.
Etymologi:
Slægtsnavnet Melampyrum kommer af græsk
melos=sort (farven) og pyros=hvede altså "sort hvede" sigtende til, at frøene ligner hvedkorn, men bliver mørke ved modenhed. Det danske slægtsnavn Kohvede sigter også til frøene og er nedsættende ment: hvede for køer (ikke værd at spise for mennesker). Pratense af latin pratum=eng, atså "voksende på enge".
Kohvede indeholder Rhinantin,som er det samme som glucosidet aucubin se Wikipedia og findes i næsten alle Orobanchaceae, Plantaginaceae og Scrophulariaceae.
Det er ikke giftigt, men let bittert. I gamle dage kom det med i kornet og farvede brødet sort ved bagning, fordi aucubin nedbrydes under gæring og giver en intens sort farve (pers. oplysning: Søren Rosendahl Jensen).
Levested
:Humusrig morbund i skove og på heder og overdrev. Den eneste kohvede, der fortrinsvis findes på morbund.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
