Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Peter Christensen
    Foto: Peter Christensen
  • Fotograf: Knud N. Flensted
    Foto: Knud N. Flensted
  • Fotograf: Peter Christensen
    Foto: Peter Christensen

 Figur

Atlas

: Bulmeurt overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: Den bliver indtil meterhøj og er fedtet-klæbrigt kirtelhåret og har en karakteristisk ubehagelig vammel-kvalmende lugt.

Bladene, især grundbladene, er bugtet-fligede, stængelbladene mere groft tandede.

Blomsterne sidder på række i en endestillet svikkel, som er indrullet i spidsen.

Blomsterne er rosa-smudsigt gule og med violette årer og mørkviolet svælg; de har løvbladagtige højblade ved grunden.

Frugten er omgivet af et vedvarende bæger, hvis tænder bliver noget stive og stikkende efterhånden. Det er en 2-rummet buddike, altså en kapsel med låg, der åbner sig ved modenhed.

Bulmeurt
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Ditte Nan Hansen

Forveksling

: Bulmeurt er en såre karakteristisk plante. Er man i tvivl kan man undersøge dens lugt.

Udbredelse

: Udbredt i hele landet, men samlet set temmelig sjælden. Den er ustabil i sin optræden, og kan f.eks. dukke op ved udgravninger, hvor den har ligget i frøpulje. Mest stabil er den på voksesteder som næringsrige tangvolde.
Bulmeurt - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Den blomstrer juni-august.

Tidsmæssig fordeling

af Bulmeurt baseret på Naturbasens observationer:
Bulmeurt - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Bulmeurt - månedlig fordeling

Biologi

: Bulmeurt findes i en enårig form og i en toårig, som har bladroset med fligede blade det første år samt tyk pælerod, og danner blomsterskud det andet år. De 2 former er arveligt forskellige.

Bulmeurts er en meget giftig plante. De virksomme stoffer er alkaloiderne hyoscyamin og scopolamin.

Indtag af større doser kan være dødelig. Mindre doser virker bedøvende, smertestillende og hallucinogent. Den har indgået i middelalderens heksesalver, hvor heksene troede, de kunne flyve, når de havde indsmurt sig i salver med udtræk fra bulmeurt. Den har været anvendt som bedøvende, og det siges, at romaer og andre har brugt den til at bedøve høns med, så de kunne fjernes.

Etymologi:

Hyoscyamus af græsk hys (genitiv hyos) - svin og kyamos=bønne, altså "svinebønne" - hvilket sikkert var nedsættende ment.

Niger er latin for sort, dyster. Det danske bulmeurt har noget at gøre med at bulne (bulne ud) og sigter til de oppustede afrundede kapsler.

Levested

: Næringsrige voksesteder ved bebyggelser. I gamle dage på møddinger. Den har også bredt sig til naturlige voksesteder som tangvolde.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Danmarks Vilde Planter, Skytte-Christiansen 1956 ff., Branner og Korch.

Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg, ISBN 87-02-02997-9)

Dansk Flora Signe Frederiksen, Finn N. Rasmussen og Ole Seberg (redaktion) ISBN: 87-02-03032-2

De senest indberettede arter i Naturbasen: