:Den bliver indtil meterhøj og er fedtet-klæbrigt kirtelhåret og har en karakteristisk ubehagelig vammel-kvalmende lugt.
Bladene, især grundbladene, er bugtet-fligede, stængelbladene mere groft tandede.
Blomsterne sidder på række i en endestillet svikkel, som er indrullet i spidsen.
Blomsterne er rosa-smudsigt gule og med violette årer og mørkviolet svælg; de har løvbladagtige højblade ved grunden.
Frugten er omgivet af et vedvarende bæger, hvis tænder bliver noget stive og stikkende efterhånden. Det er en 2-rummet buddike, altså en kapsel med låg, der åbner sig ved modenhed.
:Bulmeurt er en såre karakteristisk plante. Er man i tvivl kan man undersøge dens lugt.
Udbredelse
:Udbredt i hele landet, men samlet set temmelig sjælden. Den er ustabil i sin optræden, og kan f.eks. dukke op ved udgravninger, hvor den har ligget i frøpulje. Mest stabil er den på voksesteder som næringsrige tangvolde.
:Bulmeurt findes i en enårig form og i en toårig, som har bladroset med fligede blade det første år samt tyk pælerod, og danner blomsterskud det andet år. De 2 former er arveligt forskellige.
Bulmeurts er en meget giftig plante. De virksomme stoffer er alkaloiderne hyoscyamin og scopolamin.
Indtag af større doser kan være dødelig. Mindre doser virker bedøvende, smertestillende og hallucinogent. Den har indgået i middelalderens heksesalver, hvor heksene troede, de kunne flyve, når de havde indsmurt sig i salver med udtræk fra bulmeurt. Den har været anvendt som bedøvende, og det siges, at romaer og andre har brugt den til at bedøve høns med, så de kunne fjernes.
Etymologi:
Hyoscyamus af græsk hys (genitiv hyos) - svin og kyamos=bønne, altså "svinebønne" - hvilket sikkert var nedsættende ment.
Niger er latin for sort, dyster. Det danske bulmeurt har noget at gøre med at bulne (bulne ud) og sigter til de oppustede afrundede kapsler.
Levested
:Næringsrige voksesteder ved bebyggelser. I gamle dage på møddinger. Den har også bredt sig til naturlige voksesteder som tangvolde.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
